Velkommen

Endelig! Min bog ’Bliver jeg glad igen?’ er udkommet. Du kan læse mere om bogen her på siden.

Jeg var 34 år og min mand, Lennart, 35 år, da vi får beskeden om, at han er uhelbredeligt syg af modermærkekræft. Kun et halvt år efter taber han kampen, og jeg står tilbage med min datter på 5 år.  I bogen fortæller jeg om sygdomsforløbet, følelserne, min egen og min datters sorg, og hvordan jeg kun et år efter møder min kæreste og derfor på samme tid føler dyb sorg og berusende forelskelse. Følelser, der bragte kaos, tvivl og forvirring ind i mit liv.

Selvfølgelig kan man blive glad igen. Det er jeg, men jeg måtte tage min sorgbearbejdelse eller mangel på samme op til overvejelse, hvilket medførte ændringer i mit arbejdsliv og øvrige prioriteringer i mit liv generelt.

Jeg håber inderligt, at min bog kan hjælpe og inspirere andre til at komme igennem sygdomsforløb og sorg og finde glæden igen.

Posted in Blog forside | Comments Off