Mærkeligt spørgsmål, kan du tænke, eller måske ramte den spot on. En ting er sikkert, mange går og føler, at hver dag er en overlevelse, ja nærmest en kamp at komme igennem. Der er ingen glæde, overskud eller energi. Alt går op i praktiske gøremål, arbejde og dagen ender med udmattelse på sofaen og måske en dårlig nattesøvn. Kan du genkende det, så bliv hængende.
Mærkeligt spørgsmål, kan du tænke, eller måske ramte den spot on. En ting er sikkert. Mange går og føler, at hver dag er en overlevelse, ja nærmest en kamp at komme igennem. Der er ingen glæde, overskud eller energi. Alt går op i praktiske gøremål, arbejde og dagen ender med udmattelse på sofaen og måske en dårlig nattesøvn. Kan du genkende det, så bliv hængende.
"Jeg kan ikke længere genkende mig selv"
I min praksis hører jeg ofte sætningen ”Jeg kan ikke genkende mig selv” efterfulgt af symptombeskrivelser som glemsomhed, hukommelsestab, søvnproblemer, konstant uro i kroppen, hjertebanken og ofte uforklarlige smerter og desværre ingen glæde. Det er blot eksempler på stresssymptomer, som ofte går igen. Symptomer som forårsages af, at kroppen er i konstant alarmberedskab og på vagt. Stresshormoner pumper rundt i kroppen.
En ung kvinde henvendte sig til mig for et par måneder siden. Hun var nyuddannet jurist og sad nu i sit første job. Årsagen til henvendelsen var søvnmangel, og hun kunne næsten ikke komme igennem dagene mere. Efter vores første samtale stod det klart, at der i høj grad var stress i hendes liv. Hun havde i 5 år kæmpet sig igennem studiet med målet om at få 12-taller hele vejen. Denne ambition fortsatte i hendes første job, hvor virkeligheden ramte hende. Hverdagene er ikke forudsigelige, planer kan ændres, opgaver kan være nye og komplicerede, mailboksen er uoverskuelig, og samtidig oplevede hun, at hun var den eneste, der havde det sådan. Søvnen blev dårligere og dårligere og dermed også humøret.
"Sådan er jeg ikke"
”Jeg er jo sådan én, der altid kan klare det hele. Jeg er en kæmper. Det har jeg med hjemmefra. Jeg er ikke én, der giver op. Sådan er jeg ikke”. Igennem forløbet gik det langsomt op for kvinden, at hun sad i et job, der ikke gav mening for hende. Hun havde aldrig tænkt, at hun kunne vælge et job ud fra sine værdier, og hvad der gav hende glæde og energi. Hver dag var en overlevelse for hende, og kompromiset gik så meget ud over hendes søvn, at hun heller ikke havde glæde og energi i sin hverdag.
Vil du leve, og ikke bare overleve?
Kvinden holdt krampagtigt fast i sit job, men en dag overraskede hun mig. ”Jeg er blevet sygemeldt og sendt hjem i 2 uger af min leder”. Jeg havde lyst til at sige tillykke, men kun fordi hun, siden hun gik hjem, havde sovet meget bedre. Det gik for alvor op for hende, hvor meget jobbet påvirkede hendes liv og helbred. Da arbejdet kom på afstand, kunne hun mærke, hvad det gjorde ved hende. Hun var ikke længere flov eller skamfuld omkring hendes stress, som hun var i starten af forløbet. Hun brugte i stedet sine ressourcer på at reflektere over, hvordan hun vil leve og ikke bare overleve sit liv fremadrettet. I dag betragter hun det som en gave, at hun stoppede op og indså dette, før hun fylder 30 år.
Du kan også stoppe op og spørge dig selv:
- Er jeg glad?
- Er mit job/interesser meningsfulde for mig?
- Kæmper jeg mig igennem hverdagene, og har nul energi, når jeg går hjem?
- Hvordan lader jeg mine batterier op? Har jeg mig-tid?
- Hvad er vigtigt for mig? Går jeg på kompromis?
Der er allerede sket mange forandringer i kvindens liv, og flere kommer til. Hun har besluttet sig for at leve sit liv ud fra sine egne værdier, og det der er vigtigt for hende.
Vil du også gerne leve og ikke bare overleve? Og har du brug for hjælp på din rejse?
Bedste hilsner
Anja Enggren