Skilsmisse og sorg

Skilsmisse, konfirmation og kameler

Den Store Bededag skal fejres. Det bliver den i dag af mange familier, som i disse dage fejrer vores smukke unge mennesker på deres konfirmationsdag. Det er i den grad en festlig dag, som jeg personligt elsker at deltage i. Det er dagen, hvor man kommer et lille spadestik dybere og ser det unge menneske folde sig ud, når kærlige, alvorlige, sjove og humoristiske taler om den unge bliver fortalt. Jeg er vild med det. For nogle familier er dagen også forbundet med knuder i maven og kameler, når dagen også forbindes med sorg. 

Når skilsmisse er en del af hverdagen

Ikke alle familier finder det nemt at fejre denne dag. Dagen kan også være forbundet med knuder i maven, kameler, der skal sluges, nervøse tics om talerne og måske bekymrede unge mennesker, der krydser fingre, for at mor og far kan tale sammen på deres store dag, hvis både mor og far er til stede.

For når forældre bliver skilt, og det gør ca. 27.000 forældre om året i Danmark, ved vi alle, at det ikke altid ender godt. De fleste prøver at skabe den bedste dag for deres børn, selvom de hver især sidder med ondt i maven. Kamelerne er måske allerede blevet slugt undervejs i den fælles planlægning. Hvem skal deltage? Hvordan skal vi sidde? Hvem skal sige og gøre hvad? Skal vi holde tale sammen eller hver for sig? Hvem skal betale hvad? Hvor skal festen holdes? Giver vi gaven sammen? Osv. Til store dage skal der træffes store beslutninger.

Heldigvis formår mange at lægge låg på følelserne på den store dag for deres børns skyld. Det kræver enorme ressourcer både op til dagen og på dagen. Når det hele er overstået – og nydt – breder lettelsen sig, og ballonen mister pusten. Tilbage står måske både lettelse og udmattelse, en tilfredshed over at det lykkedes, men også en sorg over, at det skulle være sådan. At I ikke stod som forældrepar i den konstellation, som I havde drømt om, da I oprindeligt sammen stiftede jeres familie og skabte det barn i kærlighed, som I nu har fejret sammen – og hver for sig. 

Skilsmisse og sorg v/Anja Enggren

Skilsmisse er også en stor sorg

Vi taler oftest om sorg i forbindelse med dødsfald. På den store konfirmationsdag vil der også være unge mennesker, der skal fejre konfirmationen uden deres mor eller far, som ikke længere er her. Det var virkeligheden for min datter. Det er i særdeleshed en svær dag, da det er ekstra tydeligt, at en vigtig person mangler og savnes. Det bedste er at italesætte savnet, 

Tilbage til skilsmissen. Skilsmisse opleves af mange som en stor sorg, som til tider kan være sværere at håndtere end sorg over dødsfald. Sorgen indebærer alle de knuste drømme, forhåbninger og forventninger til et fælles liv og fremtid, som bliver erstattet af et måske knust hjerte. Samtidig skal du stadig forholde dig til det menneske og den relation, du har mistet. Især hvis I har barn sammen. Mange komplicerede følelser og sorgreaktioner kan være forbundet med en skilsmisse og adskillelse fra den ægtefælle, som nu er din ex.

In your face

På den festlige konfirmationsdag rulles jeres fælles liv ud på den røde løber, indtil og efter, at det ikke længere var et fælles samliv. Måske nogle af talerne går på misforståede listefødder for at skåne jer, hvilket blot gør det endnu mere tydeligt.

Tydeligt står måske også de mange sekundære tab, du har mistet i skilsmissen. Jeres hverdag og samliv, boligen I delte, fælles relationer og venner, svigerfamilien, jeres nære miljø, hvis man er fraflyttet, at din plads er erstattet af en anden og mange andre tab, der var betydningsfulde for dig.

Sorg på arbejdspladsen

Vi er hele mennesker. Nogle kan tage masken på og agere professionelt på arbejdspladsen – også under og efter en skilsmisse. Andre er voldsomt påvirket af sorgreaktioner og kan være belastet både psykisk og fysisk. Det er helt normalt, men det er ikke alle steder, det er normalt at tale åbent og ærligt om sorgen, og det er ikke alle steder, du bliver mødt, anerkendt, forstået og støttet. Det kan derfor ende med en stressbelastning, hvis du ikke passer på dig selv. Planlægning og gennemførelse af en konfirmation kræver ekstra ressourcer. Træk vejret en ekstra gang, når festlighederne er forbi. Måske endda en fridag eller to, kunne gavne dig. 

Stort tillykke til de unge mennesker

På trods af knuder i maven og slugte kameler og en rettet opmærksomhed på, at denne dag for nogen også kan være svær, ønsker jeg alle de unge mennesker og deres familier en skøn dag og fejring, de vil huske for livet.

Bedste hilsner

Anja Enggren

Få hjælp til at bearbejde din skilsmisse

Sorg efter skilsmisse kan tynge og overskygge livet, når den ikke bliver bearbejdet. Det kan være svært at forstå og rumme sorgen og de komplicerede følelser alene. Få hjælp til at acceptere og mærke sorgen, så du igen kan mærke glæde og livslyst. Som sorgrådgiver i Allerød kan du få hjælp til at bearbejde din sorg efter skilsmisse, uanset om du sidder i København eller Nordsjælland. Sorgrådgivning og omsorgfulde samtaler med sorgrådgiver er altid fysiske, da nærvær og omsorg er vigtige i den sorgstøttende samtale. Sorgrådgivning handler at slippe smerten, der forhindrer dig i at leve dit liv og blive glad igen. Du kan lære at leve med sorgen. Bearbejdning af sorg efter skilsmisse kan også handle om at skabe et bæredygtigt og meningsfuldt liv samt at forebygge stress, angst, depression og mistrivsel på den lange bane. Bliv glad for dit liv med hjælp fra sorgrådgiver Anja Enggren. 

DEL DETTE INDLÆG
ANDRE INDLÆG
Scroll to Top

Drømmer du om en hverdag med glæde, energi og overskud?

Få adgang til webinaret… 

“Nej tak til stress – Ja tak til bedre søvn” 

og få værktøjer til at komme stress til livs samt gode søvnråd til at optimere din søvn fra i dag. 

Du tilmelder dig samtidig inspirerende nyhedsbrev om stress og søvn, nyheder og kurser – nul spam.

Ønsker du at finde fodfæste i livet med sorg?

Sorg kan tynge og stå i vejen for vores liv.

Få adgang til webinaret om sorgbearbejdning “Hel dit hjerte og lev dit liv”

og få indsigt i, hvordan du kan bearbejde sorg og lære den at kende, så du igen mærker livslyst og glæde. 

Du tilmelder dig samtidig inspirerende nyhedsbrev om sorg, sorgbearbejdning, nyheder og kurser – nul spam.