For 20 år siden talte vi meget lidt eller slet ikke om stress og sorg på arbejdspladser. Siden har stress haft sit indtog, desværre i forhold til en stærk stigning af antal stressede i Danmark, men heldigvis også i form af, at mange virksomheder tager arbejdsrelateret stress alvorligt og forsøger at forebygge stress med fokus på det gode arbejdsmiljø. Det kan stadig gøres bedre, men der er taget store skridt. Det skræmmende er, at det samme ikke gør sig gældende, når vi taler om sorg. Sorg er sjældent arbejdsrelateret, men sorg har blandt andet stor indvirkning på trivsel, arbejdsmiljø, sygefravær, kvalitet, fejl, ulykker og økonomi. Alligevel har kun 6 % af danske virksomheder en sorgplan eller -politik. Sorg kan være meget belastende for den sorgramte, såvel som for leder og kollegaer, når det ikke håndteres hensigtsmæssigt. Sorg er fortsat tabubelagt, og mange har berøringsangst i forhold til at tale om sorg, og derfor føler mange sorgramte sig ensomme.
En sorghistorie fra det virkelige liv
Mette har haft plejeorlov for at passe sin syge søster, som har kort tid igen. Hun er ansat i en stor dansk virksomhed. Hendes leder er op til plejeorloven meget forstående og spørger jævnligt ind til, hvordan Mette har det. Også hendes kollegaer er meget opmærksomme på Mette, og udviser stor omsorg op til hendes orlov.
Mette når at pleje sin søster i søsterens hjem i en periode – væk fra eget hjem. Udover hendes egen angst og sorg samt pleje af søsteren, sørger hun også for sin søsters mindre børn og sin svoger. Mette er overbelastet og træt. Hun passer søsteren 24/7, og forsøger samtidig at skubbe egne følelser og fysisk udmattelse i baggrunden.
Da søsteren udånder det sidste suk, er det både stor sorg og lettelse, der breder sig hos Mette. Hun hjælper med de praktiske ting omkring bisættelsen og venter et par uger med at vende tilbage til arbejdet. Hun er stadig fysisk nedsmeltet og i stor sorg.
Konsekvenser når sorg ikke bliver håndteret
På arbejdet er der larmende tavshed, da hun vender tilbage. Hun modtager selvfølgelig en buket, men det er som om, lederen trækker sig og ikke længere spørger ind til, hvordan hun har det, efter at hun ved første samtale brød hulkende sammen. De nærmeste kollegaer har også trukket sig og går stille uden om hende. En kollega, som selv har været i sorg, spørger dog til, hvordan hun har det.
Mette prøver at passe sit arbejde, men hun har det ikke godt. Hun bliver ved med at være træt helt ind til knoglerne, og hun bruger alle sine kræfter på at skjule, hvor ked af det hun er. ”Man kan jo ikke gå og være ked af det på sit arbejde”, siger hun. Arbejdet har også mistet værdi for hende. Det synes ikke så vigtigt i lyset af hendes søsters meningsløse og alt for tidlige død. Mette bliver dog ved med at kæmpe, indtil hun 1 ½ år senere siger op, stadig meget påvirket af tabet i hendes hverdag.
Den manglende sorgpolitik
Ovenstående er desværre en helt almindelig historie fra det virkelige liv i danske virksomheder. Mettes tidligere arbejdsplads er stor og professionel, men har alligevel ingen sorgplan eller -politik, og derfor er det op til den enkelte leder at håndtere situationen. Selvom virksomheden tilbyder medarbejdere både psykologhjælp og juridisk hjælp i tilfælde som Mette, blev Mette aldrig præsenteret for mulighederne, og hun havde ikke selv overskud til at undersøge eller opsøge det. Hun nåede aldrig til tanken.
Sorgrådgivning til den sorgramte
2 år senere fylder sorgen stadig meget hos Mette, og jeg spurgte hende under en samtale, om hun ville have taget imod hjælp, f.eks. psykolog, hvis hun var blevet tilbudt det. Hendes svar var klart. Det ville have hjulpet hende at tale med nogen, om alt det hun havde været igennem. Derudover ville hun have haft én at tale med om de svære følelser samt situationer, hun mødte på arbejdet, hvor leders og kollegaers støtte hurtigt forsvandt. Mennesker, der ikke selv har oplevet stor sorg, har svært ved at forstå, hvad man går igennem, og hvor lang tid det kan tage at vende tilbage til et ”normalt” liv. Det er ofte de mennesker, der selv har oplevet sorg, som kan rumme andres sorg og tør spørge ind til den.
sorgrådgivning til leder og team
Jeg oplevede selv stor sorg for snart 20 år siden og skræmmende nok, er der ikke sket meget siden. Ingen sorgpolitik hjalp mig. Det gjorde en forstående leder og søde kollegaer derimod. Og så fandt jeg på mystisk vis overskud til selv at opsøge professionel hjælp, nok snarere et overlevelsesinstinkt, men det er ikke alle, der er i stand til det. Forståelse og omsorg forsvinder hurtigt fra omgivelserne. Ikke af ond vilje, men fordi de vender tilbage til hverdagen, som den sorgramte ikke kan vende tilbage til, da den ikke længere eksisterer. Den sorgramte bruger i stedet for uendeligt mange kræfter på at reetablere sin hverdag og sit liv, som for altid er forandret. Det undervurderer man ofte på arbejdspladsen, ligesom man undervurderer, hvor lang tid sorg tager.
Har arbejdspladsen en rolle i forhold til sorg?
Det mener jeg, den har. Den har i høj grad interesse i at få medarbejderen godt tilbage på bedst mulige vis. Og det sker ikke af sig selv. Så hvis virksomheder ønsker at hjælpe og støtte medarbejdere, såvel som leder og team, er de nødt til at stille viden og redskaber til rådighed.
Kan vi overhovedet tale seriøst om CSR, bæredygtigt arbejdsmiljø, bæredygtig ledelse og psykologisk tryghed uden at forholde os til, hvordan vi hjælper, støtter, håndtere og passer på medarbejdere i sorg?
En sorgpolitik spiller en væsentlig rolle. En sorgpolitik kan guide lederen i dels af forstå sorg, og dels gøre lederen i stand til at rumme og håndtere sorgen og dermed støtte den sorgramte, sikre trivsel – også i det øvrige team. Dialog og forventningsafstemning er vigtige faktorer, da sorgramte sørger individuelt og har forskellige behov. Sorgramte kan have de samme sorgreaktioner som en stressramt, og vil ofte være en kombination af fysiologiske, sociale, følelsesmæssige, adfærdsmæssige, tankemæssige og eksistentielle reaktioner. De kan have hukommelsestab, lide af søvnmangel, koncentrationsbesvær, trække sig socialt osv. Derfor er det også hensigtsmæssigt at aftale en tilbagevendingsplan med den sorgramte, ligesom man ville gøre med en stressramt. En tilbagevendingsplan kan bringe ro til den sorgramte og hjælpe denne langsomt tilbage til arbejdet i takt med, at medarbejder lærer at leve med sorgen.
Vil du gå forrest i at tale om sorg på din arbejdsplads?
Ønsker du at vide mere om, hvordan din virksomhed kan støtte jeres medarbejdere i at vende godt tilbage til arbejdet, så kontakt mig eller læs mere på Sorgrådgivning eller ring 6160 4530.
Læs om sorgpolitik.
Workshops for ledere, HR og tillidsvalgte.
Læs om inspirerende foredrag.
Mettes historie er fra det virkelige liv, men navnet er ændret af hensyn til anonymitet.
faktaboks om sorg
- På et hvert givent tidspunkt vil 1 ud af 10 medarbejdere være ramt af sorg i højere eller mindre grad
- 2 ud af 3 medarbejdere skjuler sorg på arbejdspladsen
- 40+ % bliver sygemeldt i forbindelse med sorg
- 6 % af danske virksomheder har en sorgplitik (2022 Dansk Erhverv)
- 3,4 mia. årligt samfundsøkonomisk tab af produktivitet og overførsler ifbm. kompliceret sorg (Deloitte)
- Der er tendens til, at medarbejdere skifter job efter stor sorg
- Næsten halvdelen af alle efterladte oplever, at tabet i høj eller meget høj grad påvirker deres arbejdsliv negativt
- Mange føler sig isolerede på arbejdspladsen og i sidste ende kan det føre til langtidssygemelding eller skift af arbejdsplads
