fbpx
Tag kontrollen tilbage

Tag kontrollen tilbage – få gode mobilvaner

Digitaliseringen og automatpiloten har overtaget. Mobilen kræver den opmærksomhed. Notifikationer klikker ind, og har du også lyd på, ligger mobilen og kalder på dig konstant. Er det dig, der vælger, hvad du vil bruge din mobil til, eller er det mobilen, der styrer, hvornår du vælger at bruge tid på den? Hvis du føler, du har mistet kontrollen, så er den gode nyhed, at du kan tage kontrollen tilbage, hvis du vil…

Få dit liv tilbage 

En ung pige mødte op til coaching, fordi hun var max presset i sit liv. Udover 2 jobs, lektier og mange aktiviteter, gik det op for hende, at hun dagligt brugte ca. 2 timer om dagen på mobilen. Det var en
chokerende erkendelse, da hun samtidig var bevidst om, at den absolut ingen værdi gav hende.

Og hun er ikke den eneste. Vi ved det faktisk godt. Vi bruger al for meget tid på vores mobil. Den ligger og kalder på os, tager vores opmærksomhed, stjæler vores nærvær, og vi skal lige tjekke, og vi skal lige
undersøge, og der er nok nogen derude, der har brug for svar på noget, eller er der?

Og nej, det er ikke digitaliseringens skyld. Det er vores eget valg. Vi har tilladt automatpiloten at overtage styringen. Og netop derfor kan vi også tage den tilbage. Vores hjerner er generelt på overarbejde, og når
hjernen er overbelastet, er det bl.a. slut med kreativitet, nærvær og refleksion.

Giv din hjerne pause med nye gode mobilvaner…

  1. Bliv bevidst om dine vaner; sæt en streg, hver gang du tjekker, tag tid, slå skærmtid til
  2. Overvej, hvad du vil bruge tiden på i stedet for, og beslut dig for nye gode vaner
  3. Tag et proaktivt valg; hvor meget tid vil du bruge dagligt og på hvad?
  4. Slå alle notifikationer og lyde fra på apps; du bestemmer, ikke din mobil
  5. Beslut hvor ofte du vil tjekke den; f.eks. 3 gange dagligt á 5-10 min.
  6. Beslut hvad du vil tjekke; hvad er vigtigt, og hvad giver dit værdi?
  7. Vær kritisk i forhold til sociale medier; udryd forstyrrende tidsrøvere, hvad og hvem giver dig værdi at følge?

Gevinsterne er mange…

  • Tid, som for mange er en mangelvare. Vi kan ikke ændre på de 24 timer, men vi kan bestemme, hvad vi vil bruge dem til
  • Nærvær med familie og venner
  • Frihed, du vil opleve en befrielse, når du har generobret kontrollen over dit liv
  • Mental ro, din hjerne får de nødvendige pauser
  • Vær det gode eksempel f.eks. for børn

Er du klar til at tage kontrollen tilbage? Start allerede i dag.

Læs mere om coaching.

Læs endnu mere om vores mobilvaner og hvordan det påvirker vores hjerne: https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2018/magisterbladet-nr-6-2018/6-gode-raad-saadan-undgaar-du-at-blive-slave-af-din-mobil

Kærligst, 

Anja Enggren

Stresscoach & Sorgmentor – Bliv glad igen

DEL DETTE INDLÆG
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på print
Del på email
ANDRE INDLÆG

Drømmer du om en hverdag med glæde, energi og overskud?

Få hjælp her og nu. Start i dag.

Få tilsendt 3 gratis videoer til at genfinde glæden i dit liv. 

Herefter modtager du inspiration til at tage de næste skridt mod at genfinde glæde, energi og overskud.