Børn har en fantastisk evne til at hoppe ud og ind af leg ogvirkelighed. Det ene øjeblik er de kede af det, det næste øjeblik løber derundt og leger med de andre børn og har glemt (heldigvis) alt om sorgen.
2 vigtige beslutninger
Børnenes måde at håndtere sorgen på, kan vi som voksne lære noget af. Jeg var selv lammet af sorg, da jeg mistede min mand på grund af kræft. Jeg stod alene tilbage med vores datter på knapt 6 år. Det var meningsløst. Det var hårdt. Hvordan skulle jeg komme igennem det? Og hvordan skulle jeg få min datter igennem det?
Set i bakspejlet tog jeg to vigtige beslutninger. Jeg besluttede mig for og tillod mig selv at tage små pauser fra sorgen. Det kunne være at gå til koncert med mine veninder. At mødes med venner i Gilleleje Havn og spise fisk en sommerdag. At min datter og jeg impulsivt tog på Bakken eller bare slentrede ned til byen
og spiste is. Det var ikke så vigtigt, hvad det var, men det at jeg gav mig selv små frirum og dermed fornyet energi til at være i sorgen, som i den grad drænede mig for al energi. Det er vigtigt, at du fylder bægeret op igen. Især hvis du også skal være der for børn eller andre pårørende.
Min anden vigtige beslutning var, at jeg ikke kunne ændre på situationen, men jeg kunne vælge at bruge den som afsæt til at få det bedste ud af mit liv fremadrettet, da jeg nu var påtrængende bevidst om, at livet kan slutte langt tidligere en forventet.
Kærlige råd
- Husk at tage timeout fra sorgen
- Forkæl dig selv og gør lystbetonede ting
- Tillad dig selv at give lidt los for glæde, dit netværk forstår godt, at du har alvoren med i det
- Vær åben overfor venner og familie
- Inddrag gerne venner og familie, hvis du har børn og brug for en pause.
Udskyd ikke sorgbearbejdelsen
Find den gode balance mellem din sorgbearbejdelse og dine frirum.
Selv erfarede jeg, at jeg hen over den første sommer, stoppede med at komme til mine rådgivningsbesøg i Kræftens Bekæmpelse, fordi jeg ikke orkede at møde op til ked-af-det-tid. Det blev jeg så alligevel, ked af det, bare alene. Og sorgen indhentede mig da også, selvom jeg prøvede at holde den på afstand. Men det blev den kun voldsommere af. Mit råd er derfor klart. Mød sorgen og find din måde at bearbejde og mestre den på og tillad dig selv de små frirum – ligesom børnene.
Kærligst,
Anja Enggren
Stresscoach, Sorgrådgiver og Søvnvejleder
