Børn har en fantastisk evne til at hoppe ud og ind af leg og
virkelighed. Det ene øjeblik er de kede af det, det næste øjeblik løber de
rundt og leger med de andre børn og har glemt (heldigvis) alt om sorgen.
2 vigtige beslutninger
Børnenes måde at håndtere sorgen på, kan vi som voksne lære noget af. Jeg var selv lammet af
sorg, da jeg mistede min mand på grund af kræft. Jeg stod alene tilbage med
vores datter på knapt 6 år. Det var meningsløst. Det var hårdt. Hvordan skulle
jeg komme igennem det? Og hvordan skulle jeg få min datter igennem det?
Set i bakspejlet tog jeg to vigtige beslutninger. Jeg besluttede mig for og
tillod mig selv at tage små pauser fra sorgen. Det kunne være at gå til koncert med
mine veninder. At mødes med venner i Gilleleje Havn og spise fisk en sommerdag.
At min datter og jeg impulsivt tog på Bakken eller bare slentrede ned til byen
og spiste is. Det var ikke så vigtigt, hvad det var, men det at jeg gav mig
selv små frirum og dermed fornyet energi til at være i sorgen, som i den grad drænede mig for al energi. Det er vigtigt, at du fylder bægeret op igen. Især hvis du også
skal være der for børn eller andre pårørende.
Min anden vigtige beslutning var, at jeg ikke kunne ændre på situation, men jeg kunne vælge at bruge den som afsæt til at få det bedste ud af mit liv fremadrettet, da jeg nu var påtrængende bevidst om, at livet kan slutte langt tidligere en forventet.
Kærlige råd
- Husk at tage timeout fra
sorgen - Forkæl dig selv og gør
lystbetonede ting - Tillad dig selv at give
lidt los for glæde, dit netværk forstår godt, at du har alvoren med i det - Vær åben overfor venner og
familie - Inddrag gerne venner og
familie, hvis du har børn og brug for en pause
Udskyd ikke sorgbearbejdelsen
Find den gode balance mellem din sorgbearbejdelse og dine frirum.
Selv erfarede jeg, at jeg hen over den første sommer, stoppede med at komme til
mine rådgivningsbesøg i Kræftens Bekæmpelse, fordi jeg ikke orkede at møde op til
ked-af-det-tid. Det blev jeg så alligevel, ked af det, bare alene. Og sorgen indhentede mig
da også, selvom jeg prøvede at holde den på afstand. Men det blev den kun
voldsommere af. Mit råd er derfor klart. Mød sorgen og find din måde at
bearbejde og mestre den på og tillad dig selv de små frirum – ligesom børnene.
Kærligst,
Anja Enggren
Stresscoach & Sorgmentor – Bliv glad igen
