Hel dine tab og sorger med nænsom vejledning i et personlige sorgforløb
Føler du, at sorgen fylder for meget i dit liv, og drømmer du om at genfinde livsglæden? Ønsker du at finde indre ro og balance og få den støtte, du har brug for til at bearbejde dine tab? Jeg tilbyder et personligt sorgforløb, der møder dig med forståelse, omsorg og nærvær, så du trygt kan hele dine sår i dit eget tempo.
Når vi oplever tab – uanset om det er dødsfald, skilsmisser eller andre betydningsfulde forandringer – kan det føles overvældende og ensomt. Det er helt naturligt at føle sig alene med sin sorg og have en oplevelse af, at omgivelserne ikke altid forstår, hvad man går igennem. Men du behøver ikke bære denne byrde alene. Sorg skal bæres sammen med andre.
Sorg handler ofte om, at vi ikke kun har mistet en person eller en situation, men også drømme, håb og forventninger til fremtiden. Det er vigtigt at finde plads til de følelser, vi ikke har fået delt – både med os selv og dem, vi har mistet. Først når vi får sat ord på, kan vi begynde helingen.
Jeg fik mine forventninger indfriet til fulde og oplevede forløbet som meget lærerigt - både generel læring om sorg og hvad de enkelte "sorg episoder" i mit liv har betydet. Anja giver plads, er rolig og empatisk - jeg kan ikke forestille mig en bedre coach/rådgiver til netop et sorgforløb.
Mette
Jeg satte stor pris på det strukturede forløb, at jeg kunne dele mørke tanker uden dårlig samvittighed, og at jeg kunne græde og alligevel forlade en session i ok tilstand og fortsætte mit liv. Anja, du var en kæmpe hjælp i en meget svær tid i mit liv, hvor jeg virkelig var i tvivl, om jeg kunne komme ud af min dybe tristhed.
Anonym
Dit personlige sorgforløb
I mit individuelle sorgforløb får du muligheden for at hele dine sorger i et trygt og nænsomt rum, hvor du altid er i centrum. Sammen skaber vi et forløb, der passer til dig og din rejse. I sorgbearbejdning er der ingen rigtige eller forkerte følelser – kun din oplevelse, som vi sammen vil bearbejde.
Forløbet består af 8 samtaler á 1 time, hvor vi gennemgår de tab og uforløste følelser, der har påvirket dit liv. Du vil modtage bogen Sorgbearbejdning samt andet materiale, der støtter din proces. Mellem samtalerne arbejder du hjemme med nænsomme øvelser, der gradvist fører dig fremad i din helingsproces. Det vigtigste er, at du altid føler dig støttet og forstået.
Forløbet består overordnet af:
- 8 samtaler á 1 time
- Udlevering af bogen Sorgbearbejdning og materialer
- Hjemmeopgaver og læsning i bogen
- Nænsom guidning i din helingsproces
- Sorgbearbejdningsmetoden folder sig ud undervejs i processen
- Du bestemmer tempoet og kan selv booke dine samtaler online fra gang til gang
- Du får en metode, du kan anvende resten af livet på andre tab og sorger
Hvad er sorg?
Sorg er ikke kun noget, vi forbinder med dødsfald eller skilsmisser. Det er en helt naturlig reaktion på ethvert tab, der betyder noget for os. Det kan være separationer, sygdomme eller relationer, der ikke blev, som vi havde håbet. Sorg kan føles tung og overvældende, men når vi får hjælp til at sætte ord på følelserne, kan vi finde vejen til fred og fornyet energi.
Læs mere om sorg.
Mere inspiration? Se blogindlæg om sorg
Jeg startede i sorgbearbejdningsforløb med et åbent mindset efter skilsmisse. Forløbet var super professionelt og struktureret med mange gode værktøjer, samtidig med at Anja viste sin sårbarhed, hvilket gjorde forløbet personligt og givtigt. Særligt hjælpsomt var det at høre, at mine reaktioner var helt naturlige, og at sorgen bliver en del af én, uden at fylde hele tiden. Jeg anbefaler forløbet til andre, der vil have en autentisk og nærværende rådgiver, der giver plads.
Anononym, Novo Nordisk
Sorg
dit sorgforløb - en nænsom rejse mod forståelse og forløsning
I første del af sorgforløbet vil vi sammen skabe et trygt rum, hvor du kan begynde at forstå, hvad sorg egentlig er, og hvordan de tab og sorger, du har oplevet, har påvirket dig. Vi tager os tid til at tale om de myter og opfattelser af sorg, som måske har holdt dig fast, så du kan få en dybere forståelse af dine egne følelser.
Sorg kan sætte sig i både krop og sind, og sammen vil vi undersøge de følelsesmæssige og adfærdsmæssige vaner, der har formet din sorgproces. Du vil få indsigt i, hvordan sorgen har påvirket dig på mange niveauer – følelsesmæssigt, psykisk, fysisk, eksistentielt og socialt – så du kan begynde at skabe klarhed og balance.
I anden del af forløbet vil vi dykke ned i, hvad følelsesmæssig ufuldstændighed betyder for dig, og hvordan uforløste relationer og oplevelser måske stadig tynger dit hjerte. Vi vil nænsomt bearbejde de uafklarede følelser, der har givet dig følelsen af at sidde fast, så du kan begynde at bevæge dig fremad på en sund og meningsfuld måde.
Du vil lære at give slip på de relationer eller oplevelser, som fortsat fylder i dit liv – hvad enten det er mennesker, som er gået bort, eller dem, der har såret dig. Sammen arbejder vi mod at afslutte disse følelser på en kærlig og respektfuld måde, så du kan skabe plads til noget bedre og finde fred i hjertet.
sorg er en normal og naturlig reaktion på et smertefuldt tab
Måske oplever du nogle af eller alle nedenstående reaktioner på sorg, som alle er helt normale og naturlige sorgreaktioner:
- Vredesudbrud
- Overforbrug af alkohol, stoffer eller andre rugsmidler
- Fysisk og/eller følelsesmæssig isolation
- Øgede bekymringer
- Fysiske symptomer som hovedpine, mavepine, smerter mv.
- Optagethed af tabet
- Reduceret energi og motivation
- Humørsvingninger
- Følelsesmæssig udmattelse
- Fysisk udmattelse
- Meningsløshed
- Følelsesmæssige op- og nedture
- Søvnproblemer
- Ændrede madvaner
- Koncentrationsvanskeligheder
- Grådlabil
- Manglende livslyst
Sorg
Start din heling i dag
Jeg ved, hvor svært det kan være at tage det første skridt mod at bearbejde sine tab. Derfor vil jeg gerne invitere dig til en uforpligtende gratis samtale, hvor vi sammen kan finde ud af, om mit sorgforløb er det rette for dig. Det er vigtigt, at du har tillid til, at jeg kan hjælpe dig. Det er lige så vigtigt, at jeg tror på, at jeg kan hjælpe dig.
Du behøver ikke bære din sorg alene. Lad mig hjælpe dig med at finde fred og skabe plads til glæde og livslyst igen.
Jeg er specialiseret i sorgrådgivning. Min indgangsvinkel er både personlige erfaring og uddannelse. Jeg anvender den evidensbaserede sorgbearbejdningsmetode The Grief Recovery Method™ og tager samtidig afsæt i min sorgrådgiveruddannelse.
Metoden er en struktureret og handlingsorienteret måde at klæde dig på, så du følelsesmæssigt kan hele den smerte dit tab forårsager, så du bliver i stand til at leve dit liv med tabet og sorgen.
Læs mere om metoden.
Læs om sorgrådgiver Anja Enggren
VIRKSOMHEDER
Hjælp din medarbejder med at vende tilbage til arbejdspladsen
Sammen om sorg
Gruppeforløb
Lær ar bearbejde tab og sorg og giv plads til fornyet energi og livslyst sammen med andre