KURSUS I ANSVARLIG SORGHÅNDTERING PÅ DIN ARBEJDSPLADS
BLIV INTERN NØGLERESSOURCE I DIN ORGANISATION

1-DAGS KURSUS I SORGHÅNDTERINg

Dette kursus har til formål at klæde dig på, så du som intern ressourceperson kan rådgive kollegaer og ledelse i krisesituationer, der handler om tab og sorg. Du går fra kurset med en dybere forståelse af sorgens facetter, og du får viden og værktøjer, så du er i stand til at støtte organisationen, når behovet opstår akut. Du vil være en del af beredskabet, ikke som terapeut, men som ressourceperson, der ved, hvad den hensigtsmæssige håndtering af sitationen er.

Formål med kurset

Formålet med kurset er at give deltagerne værktøjer og færdigheder til at tackle og støtte medarbejdere, der oplever sorg på forskellige niveauer. Dette indebærer at lære om sorgens facetter, hvordan man kommunikerer med berørte medarbejdere, og hvordan man kan støtte dem på deres vej til at finde fodfæste i at forandret liv, så de igen kan trives i arbejdssammenhæng. 

HVem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til ledere, HR-partnere, tillidsvalgte, PA’er. Alle, der gerne vil være en nøgleressource, der dels kan rådgive den øvrige organisation, være en go-to-person, der ved noget om tab og sorg, og som kan drive det interne arbejde med hensigtsmæssig sorghåndtering og udarbejdelse af interne retningslinjer. 

KURSUSINDHOLD

Introduktion

  • Velkomst og præsentation af kursets program
  • Kort præsentation af deltagerne og deres baggrund

Forstå din rolle

  • Hvad kan du bidrage med i organisationen efter kurset?
  • Hvad er din rolle i forhold til sorgramte, ledere, HR-partnere og tillidsvalgte?
  • Dig som driver i intern arbejdsgruppe 

Forstå sorgens facetter

  • Hvad er sorg?
  • Naturlig sorg og forlænget sorglidelse
  • Sorgprocessen
  • Sorgreaktioner
  • Ventesorg
  • Diskussion og refleksion over egne erfaringer og cases

Støtte og rådgivning om sorg

  • Hvad oplever sørgende som støttende?
  • Hvorfor mestrer vi sorg forskelligt?
  • Myter og misforståelser om sorg – som ikke er støttende
  • Hvordan ser den svære sorgssamtale ud? 
  • Samtaleguide og gruppeøvelse

Kommunikation er nøglen til at mindske tabuisering og berøringsangst

  • Hvornår? Hvordan? Hvad? Hvem? Mange spørgsmål om informationsflow dukker op i akutsitationen. Bliv inspireret til at udarbejde jeres egen kommunikationsguide til PA’er og ledere som støtteværktøj, når behovet opstår. 

Når sorgramt medarbejder vender tilbage

  • Få indsigt i hvordan en hensigtsmæssig tilbagevendingsplan, kan se ud, når leder har vurderet arbejdsevne og trivsel. Planen skal samtidig tilpasses tid, opgaver og ansvar.
  • Hvordan kan I være det sociale og støttende anker, den sorgramte kan have brug for? 

Sorgpolitik

  • Hvorfor en sorgpolitik?
  • Hvordan griber vi det an?
  • Hvad skal den indeholde? 
  • Hvem skal involveres? 
  • Hvordan implementerer vi den? 
  • Gruppeøvelse – udarbejd første udkast til en sorgpolitik ud fra case

Handlingsplan og afslutning

  • Udarbejd personlig handlingsplan 
  • Tak for i dag

dit udbytte af kurset

Dette kursus vil give dig en dybere forståelse af, hvordan du kan støtte og rådgive ledere, HR-partnere, tillidsvalgte, kollegaer og den sorgramte i en akutsituation, ligesom du efterfølgende kan støtte op om processen, når den sorgramte skal vende tilbage til arbejdet. 

  • Du forstår, at sorg kan være en yderst belastende faktor, men ikke behøver at være det. 
  • Du forstår, at sorg kan udløse en stresstilstand, der skal tages samme hensyn til, som hvis medarbejderen havde stress – men du kender også forskellene. 
  • Du bliver en stærk ressource – en go-to-person – til gavn for hele organisationen. En lille investering i muligheden for store besparelser, der ligger i at håndtere sorg hensigtsmæssigt på arbejdspladsen. 
  • Du bliver klædt på til at drive en intern arbejdsgruppe, så I kan få etableret et sorgberedskab eller en sorgpolitik til gavn for hele virksomheden. 
  • Du ved, hvad en sorgpolitik kan indeholde, og du går fra kurset med en personlig handlingsplan. 
Sorghåndtering på arbejdspladsen - kursus for tillidsvalgte anja enggren

VIRKSOMHEDENS UDBYTTE

En sygemelding koster det samme – uanset stress eller sorg. Omkostningen pr. dag ligger på 3.500-7.000 kr. 

Sorgforskning peger på, at hensigtsmæssig støtte, forståelse og håndtering af en sorgramt medarbejder, kan forbedre medarbejderens muligheder for at vende godt tilbage til arbejdet. 

Det kræver, at arbejdet med sorghåndtering bliver professionaliseret, struktureret og ensrettet i virksomheden. Det kan en intern ressource, som har kendskab til sorgens facetter drive og efterfølgende rådgive i både forebyggelse samt den akutte situation. 

Med en intern ressource øger virksomheden beredskabet og styrker det generelle arbejdsmiljø. 

  • Det styrker den psykologiske kontrakt med medarbejderne. 
  • Det øger trivsel og psykologisk tryghed. 
  • Ledere, kollegaer og andre nøglepersoner har en go-to-person. 
  • Det styrker virksomhedens CSR brand. 
  • Det støtter op om at være en attraktiv arbejdsplads, der rummer hele mennesker. 
  • En intern ressource kan bidrage til fastholdelse af dygtige medarbejdere og tiltrækning af nye talenter
anja enggren sorgrådgiver

Din Underviser – Anja Enggren: VI SKAL VÆRE SAMMEN OM SORG

Anja Enggren, forfatter, sorgrådgiver og stresscoach, opfordrer til, at vi taler mere om tab og sorg i virksomheder og generelt i vores samfund. Sorg skal bæres sammen.

Forestil dig et sted, hvor vi ikke behøver at bære vores sorg alene. Et sted, hvor vi kan støtte hinanden, når livet bliver svært. Anja Enggren  arbejder for at skabe netop sådan et fællesskab – både i virksomheder og i samfundet generelt. Hun opfordrer os til at tale mere om tab og sorg, så vi kan dele byrden og finde styrken i fællesskabet.

Mange af os føler os usikre, når vi står over for de store livskriser, og den usikkerhed tager vi ofte med på arbejde. Men som mennesker kan vi ikke adskille vores følelser fra vores arbejdsdag. Når vi er ramt af sorg, påvirker det os dybt, både personligt og i vores arbejdsliv. Sorg er en livsforandrende oplevelse, og hvis vi som kollegaer og ledere kan støtte hinanden i disse svære tider, kan vi skabe et trygt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor ingen står alene.

Ved at bygge bro mellem arbejdsliv og den personlige sorg, kan vi ikke kun hjælpe hinanden, men også styrke vores fællesskab. Et sted, hvor vi står sammen, tiltrækker ikke bare dygtige medarbejdere, men skaber også varige relationer blandt dem, der allerede er en del af virksomheden.

Anja Enggren hjælper virksomheder med at skabe en sådan kultur ved at rådgive og uddanne dem i at implementere sorgpolitik. Hendes arbejde sikrer, at medarbejdere i livskrise får den støtte, de har brug for, så vi sammen kan forebygge stress, sygemeldinger og skabe et arbejdsfællesskab, hvor alle føler sig set og værdsat.

Tid, sted og pris

anja enggren sorgrådgiver
Scroll to Top

Download miniguide i dag...

…og få konkret viden om sorgreaktioner, sorgprocessen, involvering af kollegaer og den svære sorgsamtale. 

Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev målrettet ledere, HR og tillidsvalgte, der ønsker gode råd og viden om sorghåndtering på arbejdspladser. Nul spam.