Bog
“Bliver jeg glad igen?”
Har du kræft eller anden sygdom tæt inde på livet enten som den sygdomsramte eller pårørende, og har du brug for at læse, hvordan en anden familie tacklede de mange svære situationer?
I 2001 har Lennart, Emilie og jeg livet foran os. En ung familie med håb og drømme indtil Lennart får beskeden om, at han har uhelbredelig modermærkekræft. Han er 35 år, jeg er 34 år, og Emilie er 5 år. Et halvt års sej kamp mod kræften ender med, at Lennart dør af sygdommen i 2003. Emilie mister sin elskede far som knap 6-årig, og jeg mister min kærlige mand.
Væk er alle drømmene, kun erstattet af dyb sorg, frustration, angst og en lang række svære situationer, som jeg bliver tvunget til at håndtere som ung enke og enlig mor.
Sorgen bearbejder jeg blandt andet ved at skrive, og idéen til at skrive den bog, jeg selv stod og manglede, opstod.
Svaret på mit eget spørgsmål er: “Ja, det er muligt at blive glad igen”.
Bliver jeg glad igen?
"Bliver jeg glad igen?" var mit store spørgsmål, da jeg som 34-årig i 2003 mistede min mand til modermærkekræft og stod tilbage med min knap 6-årige datter, som nu skulle vokse op uden sin far.
Bogen af samme titel: ”Bliver jeg glad igen?” skrev jeg i perioden år 2005-2010 og udgav den i 2011. Bogen blev både skrevet som en del af min sorgbearbejdelse men ligeledes med formålet, at den skulle være en tilgængelig hjælp til folk i en lignende situation – skønt jeg ikke ønsker dette for nogen. Ikke desto mindre skrev jeg bogen, fordi jeg selv manglede den. Jeg manglede ærlige og jordnære fortællinger fra en, der var på øjenhøjde med mig selv. En der vidste, hvordan det var at være den efterladte.
Bog
Kort om bogen "Bliver jeg glad igen?"
Den erfaring, som jeg gennem livets op- og nedture, har fået, har givet mig fokus på at bruge min tid på det, som er vigtigt for mig – privat som arbejdsmæssigt. Gennem mine certificerede coach- og stresscoachuddannelser blev det tydeligt for mig, at vi proaktivt kan hjælpe os selv med at leve det liv, vi ønsker at leve – fordi vi alle fortjener et godt liv. Det gik også op for mig, at jeg i min sorgperiode, efter at være blevet enke, havde så voldsomme sorgreaktioner og stressreaktioner, at jeg burde være blevet sygemeldt med sorg (eller stress). I stedet for vendte jeg tilbage til arbejdet 14 dage efter, at jeg bisatte min mand.
I min bog beskriver jeg hudløst ærligt historien om at være pårørende FØR og UNDER sygdomsforløbet samt EFTER døden som værende efterladt fuldtids alenemor med fuldtidsjob. Hvert kapitel afslutter jeg med kærlige råd, som jeg selv ville have haft glæde af – dels til hvordan jeg håndterede min egen og min datters sorg, og dels til hvordan jeg håndterede, at den dybe sorg skulle håndteres og bearbejdes samtidig med, at en ny kærlighed blomstrede.
Boganmeldelser
En rørende og vedkommende sygehistorie med en dødelig udgang, der har det dobbelte formål at beskrive den efterladte ægtefælles følelser i forbindelse med sygdomsforløbet og tiden efter samt at give alment menneskelige råd om sorgarbejde.
Lektørudtalelse ved Jytte Kjær Schou
Bogens pris er kr. 269 inkl. transport.
Udfyld kontaktformularen med Navn, Adresse, Telefonnr. og Mailadresse. Overfør samtidig beløbet til Mobilpay 61604530, og bogen er på vej til dig indenfor 24 timer.
ARTIKLER & anmeldelser - "Bliver jeg glad igen?"
(Kan downloades som pdf)
Andre bØger om sorg
Heldigvis er der i dag mange gode bøger at om sorg. Både personlige fortællinger som min egen, men også gode bøger, jeg kan anbefale, hvis man gerne vil dykke lidt mere ned i sorgens facetter og kompleksitet. Alle listet i vilkårlig rækkefølge.
Personlige sorgfortællinger
- På en måde skal vi dø af Lotte Blicher Mørk
- Vi er her endnu af Linda Jakobsen
- Min usynlige søn af Esben Kjær
- Sorg - den dybeste ære glæden kan få af Lise Trap
- Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt
- Hvad døden har lært mig om livet - 21 fortællinger
Faglige bøger om sorgens facetter
- Mestring af sorg af Atle og Kari Dyregrov
- Tab og sorg af Mai-Britt Guldin
- Næstehjælp af Ingeborg Kastberg og Lisbeth Bulig
- Livsmod af Pia Jønsson
- Kort og godt om sorg af Mai-Britt Guldin
- At forstå sorg af Jesper Roesgaard og Preben Engelbrekt