KURSUS FOR AMO OG TILLIDSVALGTE

SORGHÅNDTERING - EN DEL AF DET ANSVARLIGE OG FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØ

FÅ VIDEN OG VÆRKTØJER TIL AT STØTTE KOLLEGAER I SORG​

Kursus i Sorghåndtering på arbejdspladsen

Som tillidsvalgt er du interesseret i det optimale arbejdsmiljø for de kollegaer, du repræsenterer. Derfor er det også vigtigt at interessere sig for, hvordan sorg og kriser bliver håndteret i din organisation. Ifølge sorgforskere og teorier har arbejdspladser og kollegaer en stor rolle i og indflydelse på en sorgramt kollegas sorgforløb, men mange sorgramte oplever svære kår på arbejdspladsen. Derfor har du som tillidsvalgt en vigtig rolle i at sikre de bedste vilkår for dine kollegaer.

formål med kurset

Formålet med kurset er at give dig en basisviden om sorg og en forståelse for, hvilken vigtig og støttende rolle kollegaer og leder kan spille i den sorgramtes tilbagevenden til arbejdspladsen. Du kan som tillidsvalgt medvirke til, at din kollega får den forståelse og støtte, vedkommende har brug for. Det vil, udover at gavne den sorgramte medarbejder, også være en stor menneskelig og økonomisk gevinst for virksomheden, ligesom det vil bidrage til øget trivsel generelt – altså smitte af på arbejdsmiljøet. Du vil efter kurset føle dig tryg i mødet med sorgramte – privat som arbejdsrelateret. 

hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og øvrige tillidsvalgte, som indgår i arbejdsmiljøorganisering. Det henvender sig også til dig, der er en del af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen som ledelsesrepræsentant, arbejdsmiljøkonsulent mv. 

Kursusindhold

INTRODUKTION

  • Velkomst og præsentation af kursets program
  • Kort præsentation af deltagerne og deres baggrund
FORSTÅ DIN ROLLE
  • Hvilken særlig rolle kan tillidsvalgte have for den sorgramte kollega?

FORSTÅ SORGENS FACETTER

  • Hvad er sorg?
  • Naturlig sorg og forlænget sorglidelse (ny diagnose)
  • Sorgprocessen
  • Sorgreaktioner
  • Ventesorg som pårørende
  • Diskussion og refleksion over egne erfaringer og cases

DEN SORGSTØTTENDE SAMTALE

  • Hvad opleves hjælpsomt og støttende?
  • Bliv bekendt med faldgrupper – hvad er ikke støttende
  • Træn samtaler i grupper

AMO SAMARBEJDE

  • Hvordan kan I hjælpe en sorgramt kollega tilbage til arbejdet? Hensigtsmæssig tilbagevendingsplan 
  • Hvilken hjælp kan arbejdspladsen tilbyde?
  • Få inspiration til sorgpolitik og implementering 

HANDLINGSPLAN OG AFSLUTNING

  • Udarbejd personlig handlingsplan 
  • Tak for i dag

DIT UDBYTTE

Som tillidsvalgt får du en indsigt og forståelse for sorg, og hvordan den kan påvirke din kollegas trivsel og arbejdsevne. 

Det giver dig et sprog til at tale om sorg i organisation og støtte op om sorgramte kollegaer uden berøringsangst. 

Du får værktøjer, der støtter op om sorghåndtering i organisationen. 

Du får en anden vinkel på at tale ind i psykologisk tryghed og et trygt og sikkert arbejdsmiljø. 

Du er afklaret omkring din rolle som tillidsvalgt i forhold til kriseramte kollegaer. 

VIRKSOMHEDENS UDBYTTE

Virksomhedens udbytte af stort. Men en lille investering får virksomheden en vigtig ressource, der kan betyde store økonomiske besparelser. 

Virksomheden får en repræsentant, der kan: 

  • støtte kollegaer i en livskrise
  • forebygge fejl og ulykker
  • medvirke til nedbringelse af fravær og langtidssygemelding
  • forebygge stress og yderligere belastning
  • arbejde for et trygt arbejdsmiljø
  • indgå i arbejdsgruppe i forhold til at implementere guidelines for sorghåndtering i organisationen
  • indgå i arbejdsgruppe i forhold til at bidrage med væsentlig viden i udarbejdelse af sorgpolitik

Dato, pris og sted

workshops, kurser og foredrag om sorg anja enggren
“Tak for et godt kursus! Jeg bookede kurset, fordi jeg som TR er blevet meget opmærksom på, hvor meget sorg kan betyde for et menneske, og hvor ødelæggende det potentielt kan være, hvis ikke der bliver taget hånd om det. Jeg satte pris på den åbne og ærlige dialog, og at du holdt os på sporet. Det kan være meget grænseoverskridende for mennesker at tale om deres sorg, men jeg kan se, at det gør en forskel.
Jeg tager især med mig, at jeg som TR skal være nærværende, stille og turde være med mine kollegaer i sorgen. Jeg lærte, at jeg i stedet for at fixe, skal give plads til tårer og stilhed.
Vi kunne sagtens have brugt mere tid! Som TR er jeg nu klædt på til at tage bedre hånd om de kollegaer, der har behov for det – men også at kunne se hvornår min hjælp ikke er nok. Jeg har allerede anbefalet kurset til andre, og håber at der for fremtiden kommer endnu mere fokus på sorg."
Trine Hartvig
TR, Novo Nordisk

Hvem er din underviser?

Stor erfaring med arbejdsmiljøarbejde og -organisation i en af Danmarks største virksomheder, en passion for medarbejderes trivsel samt en bagage fyldt med værktøjer og viden om sorg, gør Anja Enggren i stand til at klæde dig bedst muligt på. 

“Jeg har i mange år beskæftiget mig med udvikling af mennesker og keret for deres trivsel, indtil jeg i 2019 for alvor besluttede mig for at gøre det til min levevej. 

De seneste 3 år har jeg specialiseret mig indenfor professionel sorghåndtering på arbejdspladsen.

Sorghåndtering er en forebyggelsesindsats, der samtidig styrker virksomhedens generelle arbejdsmiljø og psykologiske tryghed. Det er i høj grad også et socialt ansvar virksomheden løfter, når de vælger at tage deres vigtigste ressource alvorligt og også når medarbejderen rammer bump på vejen, hvilket ALLE medarbejdere gør. Det er her den psykologiske kontrakt skal opfyldes. 

Sorghåndtering kræver en særlig indsigt, viden og opmærksomhed, fordi det også handler om at fjerne tabuisering og berøringsangst, så du føler dig tryg i din rolle. Der er derudover knyttet mange misforståelser til sorg, og de skal udryddes. 

Tillidsvalgte står ofte forrest, når sorgramte oplever svære kår. Generel viden om sorg vil gøre tillidsvalgte i stand til at inspirere egen organisation til tage første spadestik til at få formuleret et beredskab eller en sorgplan/-politik, der hjælper hele organisationen, samt understøtter grundlæggende trivsel. 

Jeg glæder mig til også at inspirere dig.”

Fakta om sorg

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

En medarbejder i sorg kan have rigtig svært ved at genfinde fodfæste i sin hverdag og i sit liv. Medarbejderens livssyn har ofte ændret sig efter et tab. Mange mister glæde, energi og overskud og har brug for hjælp til at hele og håndtere sorgen samt genopbygge sig selv i en ny livssituation og hverdag.

Jo hurtigere og bedre leder, HR og tillidsvalgte kan hjælpe og støtte medarbejderen, jo før får virksomheden en medarbejder tilbage, der trives og præsterer i sit arbejde igen.

En medarbejder i sorg påvirker også det øvrige team. Du kan sikre dig trivsel og godt arbejdsmiljø med viden om håndtering af sorg på arbejdspladsen. 

sorgpolitik

94 % af danske virksomheder har i dag IKKE en sorgplan ifølge en undersøgelse hos Dansk Erhverv (2022). Det betyder ofte, at det er op til den enkelte leder, hvordan en medarbejder i sorg kan vende bedst muligt tilbage til sit arbejde. 

Mange ledere og kollegaer er gode til at rumme og tale med en kollega i sorg, ofte fordi de selv har prøvet det, men mange har også svært ved det, hvilket i de fleste tilfælde skyldes utryghed, berøringsangst og manglende viden om sorg, Vi ved ikke, hvad vi skal sige. I de tilfælde står den sorgramte medarbejder alene med sorgen, hvilket kan ende med sygemelding forklædt som stress.

Hvad er sorg?

Sorg er en naturlig reaktion på at miste en relation, én person vi elsker eller holder af. Sorg kan også være tab af arbejdsevne, at miste job, gennemgå en skilsmisse mv., men i denne sammenhæng taler vi om sorg efter, at nærtstående er død. Reaktionen på et sådan tab kan sammenlignes med stresssymptomer. Nedenfor er listet blot få reaktioner, som vi også kender fra stress. 

Konsekvenser af disse reaktioner kan være:

Derfor er det interessant for tillidsvalgte, tillidsmænd og -kvinder samt arbejdsmiljørepræsentanter, at have øje for sorgramte kollegaer. 

Ligesom en stressramt medarbejder har behov for en tilbagevendingsplan, kan en sorgramt medarbejder have samme behov. Det er i virksomhedens interesse både at passe på medarbejderen, det øvrige team og arbejdsmiljøet samt lederen, der kan stå i en situation, som kræver empati og viden om sorg.

Scroll to Top

Download miniguide i dag...

…og få konkret viden om sorgreaktioner, sorgprocessen, involvering af kollegaer og den svære sorgsamtale. 

Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev målrettet ledere, HR og tillidsvalgte, der ønsker gode råd og viden om sorghåndtering på arbejdspladser. Nul spam.