Fordi ingen skal bære sorg alene

sammen om sorg


Hvad er sorg?

Sorg er et udtryk for, at du har mistet noget, der var betydningsfuldt for dig. Ofte en relation. Tabet og sorgen føles smertefuld og kan aftage over tid, når du har fundet fodfæste og lært at leve dit liv med tabet. Det sidste kan være nemmere sagt end gjort.

Hvad er sorg?

Det kan være svært at finde fodfæste i dit nye liv, og de fleste af os, har ikke lært, hvordan vi kan håndtere hjertesorg.

Læs mere om hvad sorg er >

Sorg når en person dør

...oplever vi ofte en dybe smerte og ensomhed. Selvom døden er en del af vores liv, er det noget, vi aldrig helt kan forberede os på. 

Læs om sorg ved dødsfald >

Sorg ved skilsmisse mv.

Skilsmisse og separation er tabet af en person, du har elsket. Når en romantisk relation er slut, ændres det liv, du kender.

Læs om sorg ved skilsmisse >

Andre sorgfulde tab

Der er over 40 forskellige tab, som kan skabe ændringer i livet og følelsen af sorg, som kan føles som modstridende følelser.  

Læs om andre tab og sorger >

Sorg

Hvad er sorg?

Sorg opstår, når vi mister noget eller nogen, som har været dybt betydningsfuldt for os – ofte en nær relation. Det er en smertefuld følelse, som kan aftage med tiden, når vi langsomt finder vej tilbage til livet og lærer at leve med tabet. Men den vej kan være svær at finde alene.

Mange af os har aldrig lært, hvordan vi håndterer den dybe smerte, der kommer med hjertesorg. I stedet er vi ofte blevet mødt med velmenende, men forkerte råd som “Tiden læger alle sår” eller “Du finder en ny”. Disse ord hjælper sjældent, fordi vi ikke har lært, hvordan vi heler vores sorg. Det er ikke noget, vi kan tænke os ud af, og ofte bliver smerten blot dybere og mere forankret, hvilket kan tynge os og stjæle vores livsglæde.

Men der er håb. Det behøver ikke være sådan. Både nye og gamle tab kan bearbejdes, og gennem denne proces kan du genfinde livsglæden og få ro i hjertet.

Som sorgrådgiver er jeg her for at hjælpe dig med nænsomhed og forståelse. Du vil blive mødt med empati og omsorg, og vi vil sammen arbejde på at skabe heling i dit liv. Jeg trækker på min egen livserfaring, min professionelle uddannelse som sorgrådgiver, og ikke mindst den evidensbaserede metode The Grief Recovery Method™ til at hjælpe dig videre.

anja enggren
anja enggren stress sorg søvn

Sorg

når en person dør

Når en person, vi elsker, dør, oplever vi ofte en dybe smerte og ensomhed. 

Når vi mister en, vi elsker, føles det som en dyb smerte og ensomhed, der kan være svær at bære. Selvom vi ved, at døden er en del af livet, kan vi aldrig forberede os fuldstændigt på den.

Uanset om din elskede døde efter en lang sygdom eller pludseligt, er dine følelser både normale og naturlige. Fordi din relation til den døde var unik, vil din sorg også være helt unik. Derfor er det vigtigt at give plads til dine følelser og ikke sammenligne din sorg med andres. Din smerte er din egen, og den skal have lov til at blive hørt og forstået. Sammen kan vi finde en vej til at hele dit hjerte og finde fred med savnet.

Sorg

Skilsmisse og separation

Skilsmisse og separation er tabet af en fysisk relation med en, du har haft kær og elsket.

Når en romantisk relation afsluttes, mister vi ikke blot et menneske, men også de drømme og håb, vi havde for fremtiden. Dette tab kan føles både smertefuldt, ensomt og kompliceret, uanset hvordan eller hvorfor forholdet sluttede.

Skilsmisse kan være smertefuld, ensom, svær og kompliceret samt isolerende

Om forholdet var kort eller langt, sundt eller udfordrende, gør ikke din sorg mindre reel. Det er vigtigt at huske, at alle forhold er unikke, og din sorg er lige så unik som den kærlighed, du engang havde. At sammenligne din sorg med andres oplevelser kan få dig til at føle dig endnu mere isoleret. Kun du ved, hvordan det virkelig føles at miste en kærlighed.

Hvis I har fælles børn, vil forholdet måske fortsætte i en anden form. Jeg kan hjælpe dig med at hele dit hjerte og finde fodfæste i dit nye liv, så du kan komme videre og skabe plads til nye, meningsfulde relationer.

sorg og sorgrådgivning anja enggren

Sorg

andre sorgfulde tab

Der er over 40 forskellige tab, som kan skabe følelsen af sorg.

The Grief Recovery Institute definerer sorg som modstridende følelser skabt af slutningen på eller ændring af et kendt adfærdsmønster. Med den definition i baghovedet kan vi potentielt sørge over alle store forandringer, transitioner eller tab i vores liv.

Måske kan du genkende, at du selv har været påvirket af en eller flere af de nævnte tab for nyligt eller for længe siden.

Supplerende kursus til tillidsvalgte - sorg på arbejdspladsen - sorgrådgiver anja enggren
Uanset dine tab er dine følelser normale og naturlige.

sorg er en normal reaktion på et tab

Måske oplever du nogle af eller alle nedenstående reaktioner på sorg, som alle er helt normale:

Sorg

Hel dit hjerte og smerten

Smerten fra tab og sorg kan føles lammende, hvis vi ikke tager skridt til at bearbejde den. Derfor er det vigtigt at tage det første skridt mod heling i dag. Jeg er her for at støtte dig hele vejen med varme og forståelse.

Jeg anvender The Grief Recovery Method™, en struktureret og handlingsorienteret metode, der hjælper dig med at bearbejde de følelser, der følger med sorg og tab. Sammen kan vi arbejde hen imod, at du igen kan leve et liv fyldt med mening og glæde, selvom du har oplevet store tab.

Læs mere om metoden.

anja enggren søvnvejleder

FORDI SORG IKKE SKAL BÆRES ALENE

”Måske er du landet på denne side, fordi du bærer en dyb sorg efter, at en af dine nære og kære er død. I så fald er jeg virkelig ked af dit tab. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan du har det lige nu. Det er kun dig, der ved det, for alle relationer er individuelle og det samme er sorgen. Jeg kan have en idé om det, da jeg selv har oplevet flere sorger i mit liv. Særligt chokket og sorgen da jeg mistede min mand i en alder af 34 år har sat sine dybe spor. I mange år har jeg arbejdet med min sorg. Jeg har søgt coach og psykolog. Jeg har skrevet en bog. Jeg har holdt foredrag og uddannet mig som sorgrådgiver, men først da jeg stødte på The Grief Recovery Method, gik det op for mig, hvorfor sorgen blev ved med at fylde i mit liv. Nu ved jeg, hvordan jeg kan hjælpe andre mennesker. Ikke kun med at forstå og arbejde med sorgen, men rent faktisk bearbejde sorgen, så du kan hele følelsesmæssigt og fuldbyrde relationen til den, du har mistet. Det vil være en stor glæde for mig at lære dig, hvordan også du kan hele dit hjerte efter et tab.”

Anja Enggren

Anja Enggren - sorg samtaler

FOR ERHVERV

Hjælp din medarbejder med at vende tilbage til arbejdspladsen - med sorg

Læs om sorgrådgivning til virksomheder

Anja Enggren - sorg samtaler

Personligt sorgforløb

Lær ar bearbejde tab og sorg og giv plads til fornyet energi og livslyst

Læs om personligt sorgforløb

Læs om 8-ugers gruppeforløb

Bliver jeg glad igen anja enggren

Glæde

find ny mening

Før eller siden bliver vi alle mindet om, hvor sårbart livet er. Men det er også her, vi forstår, hvor vigtigt, det er, at vi lever, det liv vi ønsker at leve og griber lykkens små øjeblikke, og handler på vores drømme.

Når vi står midt i en sorg eller en krise eller på anden vis møder modgang i livet, kan vi have brug for at blive mødt og forstået eller bare lyttet til. Og vi kan have brug for hjælp til at blive guidet i den rigtige retning, så vi igen kan finde accept af det, vi ikke kan gøre noget ved, og dermed ny mening og glæde i livet.

Jeg fandt mening i at omsætte min sorgarbejdelse til en bog, der støtter og hjælper andre pårørende og efterladte. 

Scroll to Top

Ønsker du at finde fodfæste i livet med sorg?

Sorg kan tynge og stå i vejen for vores liv.

Få adgang til webinaret om sorgbearbejdning “Hel dit hjerte og lev dit liv”

og få indsigt i, hvordan du kan bearbejde sorg og lære den at kende, så du igen mærker livslyst og glæde. 

Du tilmelder dig samtidig inspirerende nyhedsbrev om sorg, sorgbearbejdning, nyheder og kurser – nul spam.