Få støtte til at håndtere sorg internt i din virksomhed

sammen om sorg i virksomheden

Sorgrådgivning

Sorg er et emne, som mange kan have svært ved at tale om, men det er afgørende at møde det med forståelse – både for den sorgramte medarbejder og for hele teamet. Hvis vi som kollegaer og ledere tør tage hånd om sorgen, kan vi undgå, at den udvikler sig til noget, der skader både mennesker og virksomhed.

Sorg er ikke kun forbundet med dødsfald; den kan opstå ved mange forskellige livskriser. Da vores arbejdsliv og privatliv er dybt forbundne, kan støtte på arbejdspladsen gøre en stor forskel for den sorgramte medarbejder og forebygge både stress og sygemeldinger.

Her finder du rådgivning, der klæder organisationen på til at tale om sorg og give den nødvendige støtte. Ved at handle hurtigt kan du som leder hjælpe medarbejderen med at vende tilbage til arbejdspladsen – med sorgen – på en tryg og omsorgsfuld måde. 

Rådgivning til leder

Bliv klædt på i en svær og følelsesmæssigt belastende situation, så du bliver i stand til at støtte både sorgramt medarbejder og kollegaer.

Sorgrådgivning til medarbejder

Støt dine medarbejdere i sorg og vær med til at forebygge stress og langtidssygemeldinger. Når du som leder håndterer sorg med omsorg og forståelse, skaber du ikke kun trivsel for den enkelte medarbejder, men også for hele teamet.

Rådgivning til team

Når en kollega rammes af sorg, påvirkes hele teamet. Få hjælp til at ruste dit team til at forstå, støtte og hjælpe deres kollega i en svær tid. Sammen kan I skabe et trygt og støttende arbejdsmiljø.

Inspirerende team event

Temaet sorg lyder måske ikke opløftende, men kan dit team tale om sorg, kan de tale om alt. Et anderledes tema, der styrker fællesskabet, og det skaber en stærkere, mere sammenhængende arbejdsplads.

Sorgrådgivning til AMO

Arbejdsmiljøorganisationen spiller en central rolle i at skabe et sundt arbejdsmiljø. Sørg for, at AMO er godt klædt på til at støtte kollegaer i sorg, og få inspiration til at udvikle en sorgpolitik, der passer til jeres virksomhedskultur.

Rådgivning om sorgpolitik

Et stærkt sorgberedskab er afgørende for at kunne støtte medarbejdere og nøglepersoner i svære tider. Det handler om at skabe et arbejdsmiljø, der værner om menneskers trivsel og fremmer bæredygtighed i virksomheden.

Anja_Enggren_0142 kopi

Sorg

rådgivning til leder

Vores rådgivning hjælper dig med at forstå sorgens mange facetter, så du kan støtte din medarbejder med tryghed og omsorg i de svære samtaler. 

Vi hjælper dig med at bryde berøringsangsten og giver dig de værktøjer, du har brug for – både til at håndtere medarbejderens arbejdsevne og trivsel og til at undgå de faldgruber, der kan opstå.

Efter rådgivningen vil du føle dig styrket både som leder og som menneske, når du står over for medarbejdere i krise. 

Rådgivningen tager udgangspunkt i dine unikke udfordringer og giver dig den nødvendige indsigt til at være der for dine medarbejdere.

Kompliceret sorg koster samfundet 3,4 milliarder
10-20% af sorgtilfælde vurderes til at være komplicerede med 6+ måneders sygefravær
40%+ bliver sygemeldt efter tab af nærtstående
50% oplever, at et tab påvirker deres arbejdsliv i høj eller meget høj grad
2 ud af 3 medarbejdere skjuler deres sorg på arbejdspladsen

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

Støt dine medarbejdere i svære tider med omsorg og fællesskab

Når en medarbejder eller kollega mister en nærtstående eller oplever akut sorg, kan det være udfordrende som leder at vide, hvordan du bedst støtter og hjælper den sorgramte medarbejder tilbage. Det kan også være svært at vurdere, i hvilket omfang og hvordan du kan involvere resten af teamet på en meningsfuld måde.

 

anja enggren sorgrådgiver

Få hjælp til at forstå og håndtere sorg

Vi tilbyder professionel rådgivning, der hjælper dig med at forstå sorgen og støtte din medarbejder på en omsorgsfuld måde. En medarbejder i sorg kan have svært ved at finde fodfæste i hverdagen og sit liv. Tab kan ændre medarbejderens livssyn, og mange mister glæde, energi og overskud. De har brug for støtte til at hele, håndtere sorgen og genopbygge deres liv i en ny situation.

Individuel og empatisk støtte

Sorg er en dybt personlig oplevelse. Du kan have en medarbejder, der skjuler sin sorg og forsøger at holde sig beskæftiget, mens en anden måske er meget grådlabil og har svært ved at gennemføre arbejdsdagen. Sorgen har mange ansigter, og vi hjælper dig med at genkende forskellige sorgreaktioner og undgå faldgruber, så du kan støtte din medarbejder bedst muligt.

Styrk fællesskabet i dit team

Ved at involvere resten af teamet hjælper du ikke kun den sorgramte medarbejder, men også hele arbejdsmiljøet. Vores rådgivning giver dig indsigt i sorgprocessen, sorgreaktioner, den sorgstøttende samtale, hensigtsmæssig kommunikation og udvikling af en tilbagevendingsplan. Dette styrker både den enkelte og fællesskabet, og skaber en arbejdsplads, hvor alle føler sig støttet.

Lad os hjælpe dig med at skabe en omsorgsfuld og støttende arbejdskultur, hvor sorg håndteres med empati og fællesskab. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan støtte din organisation.

Individuel rådgivning til ledere og medarbejdere

Vores rådgivning er skræddersyet til din organisations unikke behov og situation, så du ikke står alene eller bliver overbelastet i en vanskelig tid. Derudover tilbyder vi også 1:1 sorgforløb til medarbejdere, der har brug for ekstra støtte til at håndtere deres sorg og komme tilbage til en trivsel på arbejdspladsen.

Kontakt os for mere information

Lad os hjælpe dig med at skabe en omsorgsfuld og støttende arbejdskultur, hvor sorg håndteres med empati og fællesskab. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan støtte din organisation.

Læs Anja Enggrens artikel på Lederweb til inspiration..

Sorg

Sorgrådgivning til medarbejder

Lad os hjælpe dig med at skabe en omsorgsfuld og støttende arbejdskultur, hvor sorg håndteres med empati og fællesskab.

Et individuelt sorgforløb består af 8 samtaler. 

Sorgforløbet tager udgangspunkt i den eneste evidensbaserede metode i sorgbearbejdning, som anvendes verden over (The Grief Recovery Method). 

Medarbejderen får et rum til at dele sin sorg og gennemgår en guidet og struktureret proces mod at lære at leve med sin sorg. 

Forløbet tager naturligvis udgangspunkt i den enkelte medarbejders situation og udfordringer – også i forhold til at vende tilbage til arbejdet. 

Læs mere om udbytte af forløbet nedenfor: 

anja enggren søvnvejleder

Medarbejderen får...

  • Personlig støtte: En tryg og empatisk ramme, hvor medarbejderen kan bearbejde sin sorg og få hjælp til at finde en ny balance i livet.
  • Genoprettet trivsel: Støtte til at genfinde glæde, energi og overskud i både privat- og arbejdslivet.
  • Individuelt tilpasset sorgforløb: En skræddersyet proces, der møder medarbejderen, hvor de er, og hjælper dem med at bygge et stærkt fundament for fremtiden.
  • Styrket psykologisk tryghed: Et forløb, der giver medarbejderen en oplevelse af, at arbejdspladsen er et sted, hvor de kan være sig selv, også i svære tider.

Virksomheden får...

  • Øget medarbejdertrivsel: En medarbejder, der føler sig støttet, er mere tilbøjelig til at trives og yde sit bedste, hvilket skaber en positiv effekt på hele teamet.
  • Forebyggelse af stress og sygemeldinger: Ved at tilbyde støtte tidligt kan virksomheden reducere risikoen for stressrelaterede sygemeldinger og medarbejderflugt.
  • Styrket arbejdsmiljø: Et arbejdsmiljø, hvor kollegaer forstår og støtter hinanden, hvilket skaber større samhørighed og fælles ansvarsfølelse.
  • Bevarelse af nøglekompetencer: Ved at hjælpe sorgramte medarbejdere tilbage på arbejdet bevarer virksomheden vigtig viden og erfaring.

 

Vil du tilbyde din medarbejder de bedste betingelser for at genfinde fodfæste i livet – både privat og arbejdsmæssigt?

Dette sorgforløb kan være et helende åndehul for din medarbejder og en vigtig støtte til dig som leder.

anja enggren sorgrådgiver

Sorg

rådgivning til team

Teamkollegaerne til en sorgramt eller syg kollega bliver ofte påvirket af situationen. Klæd kollegaerne på og styrk arbejdsmiljøet generelt.

Teamkollegaerne får:

  • Forståelse og empati: En dybere indsigt i, hvordan sorg og livskriser påvirker en kollega, og hvordan de bedst kan støtte.
  • Styrket samarbejde: En bevidsthed om, hvordan de kan arbejde sammen på en omsorgsfuld måde, der styrker hele teamet.
  • Fælles sprog: Et fælles sprog og forståelse, der gør det lettere at tale om svære emner og skabe et trygt arbejdsmiljø.
  • Forebyggelse af misforståelser: Uddannelse i, hvordan man bedst støtter en kollega i sorg, hvilket kan forhindre misforståelser og usikkerhed.

Om:sorg - et inspirerende teamevent

I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at tale om de svære ting, men dette teamevent giver plads til netop det. Vi skaber et trygt rum, hvor teamet kan lære at tale om sorg og andre livskriser, som kan påvirke både arbejdsliv og trivsel.

Udbytte af teameventet:

  • Øget psykologisk tryghed: Ved at skabe forståelse for sorg og kriser styrker vi den psykologiske tryghed på arbejdspladsen, hvilket gør det lettere at håndtere svære situationer sammen.
  • Stærkere fællesskab: Teamet lærer at støtte hinanden, hvilket bidrager til en følelse af samhørighed og fælles ansvar.
  • Forståelse for forskellige reaktioner: Teamet bliver bevidst om, at mennesker sørger på forskellige måder, og at alle reaktioner er naturlige og værd at respektere.
  • Tid til refleksion: Eventet giver tid og plads til refleksion, så hver enkelt deltager kan bearbejde deres egne tanker og følelser.

Ved at tage denne tid til at dykke ned i emnet sorg og livskriser skaber vi en arbejdsplads, hvor det er muligt at være sig selv, også når livet er svært. Dette styrker både individet og fællesskabet, og det gør det lettere at tackle de udfordringer, der måtte opstå i fremtiden.

team event om sorg

Vi valge at bruge en teamdag på at dykke ned i emnet sorg, for at blive klogere på, hvordan vi bedst støtter hinanden, når nogen bærer på sorg. Anja forstår virkelig at formidle et følsomt emne på en behagelig måde. Hun mestrer i et passende flow at balancere teori og dialog i en tryg atmosfære. Vi står som team nu endnu stærkere i forhold til at kunne være der for hinanden. Det er meget værdifuldt for et godt og trygt arbejdsliv.

Kursus for tillidsvalgte - bæredygtigt arbejdsmiljø - støt kollegaer i sorg v/Anja Enggren

Sorg

Sorgrådgivning til AMO

Arbejdsmiljøorganisationen – Rygraden i et sundt arbejdsmiljø

Sorghåndtering på arbejdspladsen er tæt forbundet med arbejdsmiljø og trivsel. Når vi håndterer sorg med omtanke, bidrager vi til en bæredygtig arbejdsplads, hvor trivsel, forebyggelse af stress og sygemelding, samt forebyggelse af arbejdsulykker og fejl er i fokus. Vi styrker medarbejdernes arbejdsevne og skaber psykologisk tryghed, hvilket er fundamentet for et sundt arbejdsmiljø.

Gå forrest i sorghåndteringen

Som en del af AMO – lederrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller tillidsrepræsentant (TR) – har I en særlig rolle i at sikre, at medarbejdere i sorg og livskriser bliver hjulpet og støttet på bedst mulige måde. Jeres indsats er afgørende for, at arbejdspladsen kan fungere som et trygt og støttende miljø, selv i svære tider.

Få værktøjer og inspiration

Vi tilbyder viden og praktiske værktøjer til at håndtere sorg på arbejdspladsen, så I som AMO kan gå forrest og skabe en kultur, hvor det er naturligt at tage hånd om medarbejdere i sorg. Desuden tilbyder vi inspiration til at udvikle og implementere en sorgpolitik, der passer til jeres virksomheds værdier og behov.

Ved at tage ansvar for sorghåndtering styrker I ikke kun jeres medarbejdere, men også arbejdsmiljøet som helhed – en indsats, der rimer på bæredygtighed, trivsel og forebyggelse.

Læs blogindlæg om “Sorg påvirker arbejdsmiljøet – for tillidsvalgte”.

Se også “Kursus for tillidsvalgte”

Sorg

Rådgivning om sorgpolitik

Sorgpolitik – Sammen om sorg

En sorgpolitik er ikke bare et dokument – det er et essentielt beredskab, der hjælper nøglepersoner i virksomheden med at håndtere de udfordringer, der opstår, når en medarbejder oplever sorg. Denne politik udstyrer ledere, HR, arbejdsmiljøorganisationen og kollegaer med den nødvendige viden, retningslinjer og værktøjer til at vurdere og støtte en sorgramt medarbejders trivsel og arbejdsevne på en empatisk og ansvarlig måde.

Styrk trivsel og bæredygtighed

En veludviklet sorgpolitik skaber en tryg og sikker ramme, hvor alle ved, hvordan de bedst kan handle i en følelsesmæssig svær situation. Det handler ikke kun om at yde støtte til den sorgramte medarbejder, men også om at integrere temaer som social ansvarlighed (CSR), bæredygtighed og fastholdelse af dygtige medarbejdere i virksomhedens daglige praksis.

Positiv indflydelse på sorgprocessen

Forskning understøtter, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle i en sorgramt medarbejders sorgproces. Når der tilbydes hjælp, støtte og forståelse, kan det lette sorgens byrde og hjælpe medarbejderen med at genfinde balance og arbejdsglæde. Omvendt kan manglende støtte forværre sorgprocessen, føre til stress og resultere i langtidssygemelding.

Forebyg utryghed og fasthold medarbejdere

Når en sorgpolitik er implementeret, reduceres risikoen for, at virksomheden står med uønskede konsekvenser som nedsat produktivitet, et utrygt arbejdsmiljø og i værste fald opsigelser fra sorgramte medarbejdere. En sorgpolitik er derfor ikke kun et værktøj til at støtte medarbejdere – det er en investering i virksomhedens trivsel og sundhed.

Læs mere om Sorgpolitik

Læs blogindlæg om sorg på arbejdspladsen

Sorgpolitik Anja Enggren

Sammen om sorg - kurser og workshops

medmenneskelig og ansvarlig sorghåndtering For ledere og HR

Få indsigt i hvordan I bedst kan hjælpe medarbejdere i sorg tilbage til arbejdet

Læs mere

sæt intern sorghåndtering på agendaen - for AMO og tillidsvalgte

Få indsigt i hvad sorg betyder for arbejdsmiljøet, og hvad du kan gøre som arbejdsmiljøorganisation og som tillidsvalgt

Læs mere

Uddan intern ressource i Ansvarlig sorghåndtering på arbejdspladsen

Få en vigtig intern ressource, der kan støtte sorgramte, HR og ledere i medmenneskelig og ansvarlig sorghåndtering i organisationen.

Læs mere

Scroll to Top

Download miniguide i dag...

…og få konkret viden om sorgreaktioner, sorgprocessen, involvering af kollegaer og den svære sorgsamtale. 

Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev målrettet ledere, HR og tillidsvalgte, der ønsker gode råd og viden om sorghåndtering på arbejdspladser. Nul spam.