Anja Enggren

Tak til Søren Gade – Ja tak til sorgpolitik

6. maj, 2024
Bearbejdning af sorg, Sorg på arbejdspladsen

alle medarbejdere oplever sorg

Søren Gade satte ord på sorgpolitik, da emnet blev taget op i DRs Aftenshowet den 2. maj. Et emne jeg har talt om særligt de seneste 3 år. Jeg bakker fuldstændig op om Sørens efterlysning af sorgpolitik i virksomheder. Søren nævner en af mine egne pointer. Virksomheder har politikker for rygning, alkohol, stress, inklusion og diversitet, mobning mv. Ikke alle har ryge- eller alkoholproblematikker, men ALLE vil på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv opleve at være pårørende og i sorg.

Hvad er sorg?

Sorg er en reaktion på et tab, og tab kan skyldes mange omstændigheder i livet. Det kan være dødsfald, skilsmisse, sygdom, tab af helbred, demensramte forældre, børn der mistrives mv. Sorgen kan føles overvældende stor. Nogen er ikke i stand til at passe deres arbejde. Andre går på arbejde for at holde pauser fra sorgen. Sorg er meget individuel og hvordan vi mestrer sorgen, afhænger af en lang række ydre og indre faktorer. Det er også individuelt, hvilke sorgreaktioner den enkelte oplever. Sorgreaktioner kan være både mentale og fysisk, adfærdsmæssige, tankemæssige og eksistentielle. Det er helt naturligt, at sorgramte mangler søvn, er udmattede, har fysiske smerter, oplever koncentrationsbesvær og hukommelsestab, har tankemylder og i øvrigt har det som om, de lever i en osteklokke eller en surrealistisk parallel verden. Sorgreaktioner kan sammenlignes med belastende stressreaktioner. Stressramte sendes hjem. Sorgramte forventes tilbage til arbejdet 1-14 dage efter en bisættelse!

På arbejde med sorg

Når vi som mennesker bliver ramt af eksistentiel krise, står vi ofte i et stort dilemma og skal balancere vores private liv og arbejdslivet. Vores arbejdsliv påvirker vores private liv, og vores private liv påvirker vores arbejdsliv. Vi går på arbejde MED sorgen, og for næsten 50 % betyder det, at sorgen påvirker deres arbejdsevne negativt. 2 ud af 3 føler sig isolerede og ensomme med deres sorg på grund af tabuisering og berøringsangst. Det får sorgramte til at føle sig alene og forkerte på arbejdspladsen. For sorgramte er undgåelse det værste.

Hvorfor en sorgpolitik?

Sorgramte fortæller gang på gang, at de ikke er blevet hjulpet og støttet i deres sorg på arbejdspladsen. For mange betyder det, at den psykologiske kontrakt er blevet brudt. Den psykologiske kontrakt er den usynlige kontrakt, vi indgår med vores arbejdsplads, når vi bliver ansat. Det beror på forventninger om, at ”Jeg arbejder for dig, og du (arbejdspladsen) giver noget til gengæld”. Her ligger der en forventning om, at når vi yder (vores arbejdskraft), bliver vi også hjulpet og støttet (finder tryghed og sikkerhed i ansættelsen), når livet vælter os.

Desværre er det ofte ikke det, der sker. Når medarbejdere føler sig hjulpet, føler de sig også ”heldige”. De siger direkte: ”Jeg var heldig at have en leder, der selv har oplevet sorg”.

Sorghåndtering må ikke være tilfældig og ”heldig” og alene afhænge af den enkelte leder. Sorghåndtering skal afspejle virksomhedens værdier, og udtrykke virksomhedens holdning til, hvordan vi her hos os støtter en medarbejder i livskrise. Også selvom sorgramte har individuelle behov.

Sorgpolitik er social ansvarlighed

En sorgpolitik er ikke kun en beskrivelse af forskellige ritualer omkring et dødsfald på arbejdspladsen eller hvem der sender blomst til en kollega, der har mistet. Det er det også – det er det, jeg kalder en Kondolenceguide. En sorgpolitik er også et udtryk for social ansvarlighed, da det kan have store menneskelige og økonomiske omkostninger ikke at håndtere sorgramte medarbejdere på arbejdspladsen. Manglende sorghåndtering har konsekvenser for den sorgramte, for teamet og lederen (organisationen) og for samfundet. Derfor skal en sorgpolitik være et rammesæt, som ledere og kollegaer kan læne sig op ad i akutsituationen. Sorgpolitikken skal støtte ledere i at håndtere den følelsesmæssige svære situation.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven handler om både de fysiske og psykiske forhold på arbejdspladsen. I § 38 står, at “arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt”. Det betyder, at arbejdspladsen har ansvaret for, at du ikke går mere mentalt og fysisk belastet hjem, end da du kom. Det er virksomhedens ansvar.

Sådan støtter du sorgramte medarbejdere

Når virksomheden sender en stressramt medarbejder hjem, går et beredskab i gang. Mange ledere er klædt på til at håndtere stressramte medarbejdere. Måske har I en stresspolitik, der beskriver, hvad stress er, hvilke stressreaktioner du kan forvente, hvordan I holder kontakt til den stressramte, hvordan I hjælper den stressramte tilbage til arbejdet i en tilbagevendingsplan med tilpasset tid, opgaver og ansvar. Præcis det samme skal I gøre for den sorgramte.

Der er én stor forskel på stress og sorg

Måske tænker du, ”ah så kan vi da bare bruge vores stressværktøjer”. Det kan I måske et stykke ad vejen, men der er EN stor forskel på stress og sorg. En stressbelastning kan du hjælpe kroppen og sindet af med og i mange tilfælde forebygge. Når sorgen er flyttet ind, skal du lære at leve med den i et ofte forandret liv og også som forandret menneske. Det kræver enorme ressourcer og kan føles som et fuldtidsjob. Man kommer ikke igennem en sorg. Man lærer at leve med den.

Sorghåndtering handler stadig om forebyggelse, selvom du ikke kan fixe sorgen. Det handler om forebyggelse af fejl, ulykker, stress og andre fysiske og psykiske lidelser, langtidssygemelding og opsigelse. Sorghåndtering er en investering.

Tak Søren Gade

Tak endnu en gang til Søren Gade for at sætte sorgpolitik på dagsordenen på landsdækkende TV. Det er vigtigt, at vi taler om sorg på arbejdspladserne og i samfundet generelt. Jeg har specialiseret mig i at hjælpe virksomheder med at håndtere sorg på arbejdspladsen.

Kontakt mig for uforpligtende samtale.

Se Aftenshowet med Søren Gade (18 min. og 40 sek. inde i programmet).