anja enggren stress stresscoaching

Taler du som løven eller zebraen?

Er du løve eller zebra?

Politikere er den seneste tid blevet omtalt som jaget vildt på savannen. Følelsen af at være jaget konstant og døgnet rundt, er i den grad belastende og kan føre til stress. Måske kan du genkende den følelse, mange stressramte beskriver. De føler sig jaget. De løber stærkere og stærkere, men de kommer ingen vegne. De løber i en mørk tunnel uden lys for enden, og jo stærkere de løber og jo mere de når, des mindre mærker de livet og sig selv.  

Sprogbrug siger meget

Der findes mange måder at beskrive stress på. Stress er individuelt, og hvad der stresser den ene, giver måske energi til den anden. Selvom stress kommer af forskellige grunde, er det dog oftest de samme værktøjer, der hjælper den stressede med at få øje på det ellers manglende lys for enden af tunnelen. Alene vores sprog og de tanker, sproget medfører, kan indikere, om du styrer dit liv eller måske lader andre gøre det.

Siger du man/vi eller jeg?

Et eksempel er, at mange tager afstand fra sig selv ved at bruge ordet ”man” i stedet for ”jeg”. Eksempel: ”Man er jo også hele tiden nødt til at løbe stærkt”. Prøv at udskifte ”man” med ”jeg” og sig sætningen højt. ”Jeg er jo hele tiden nødt til at løbe stærkt”. Kan du mærke forskellen? Ved at bruge ”jeg”, når du omtaler dig selv, gør du sætningen mere aktiv. Du tager ejerskab og vedkender, at det er dig selv, du omtaler. Ergo kan du også gøre noget ved det.

Bruger du ofte ordene burde, skal/skulle, lige, er nødt til?

Prøv også at lægge mærke til hvor vidt du anvender ordene burde, skal/skulle, lige og er nødt til. Et eksempel kunne være ”man kunne jo også lige sætte en vask over, inden man går ud ad døren”. Eller ”man burde også træne lidt mere” eller ”vi skulle jo også ordne haven, besøge svigermor og…”. Med disse sætninger slår du dig selv i hovedet over, det du ikke når. Du fortæller dig selv, at det du gør, ikke er godt nok, for du burde jo gøre meget mere.

forandring anja enggren

Aktivt eller passivt sprog

Eksemplerne ovenfor er eksempler på passivt sprog – zebraens sprog. Vil du gerne skifte zebraens sprog ud med løvens sprog – det aktive sprog, hvor du tager styring og ejerskab over dit liv? Så er det slut med man, burde, skulle og lige. Og ind med ”jeg vælger, at..”

”Jeg vælger at sætte en vask over, for så er den færdig, når jeg kommer hjem” eller ”den vask er ikke vigtigere, end at den kan vente, til jeg er hjemme igen”.

”Jeg ved, det vil være sundt for mig at træne lidt mere. Jeg vil lægge en plan for, hvordan jeg realistisk kommer i gang”. Eller ”jeg vil træne mere i nærmeste fremtid, men jeg vælger lige nu at være tilfreds med det, jeg når”. ”Haven trænger til, at jeg bruger lidt tid i den. Lige nu har jeg ikke den tid, da jeg vælger at bruge tiden på andre ting. Haven må vente, til jeg har bedre tid”.

Kan du se forskellen? Du tager stilling, du tager ejerskab, du vælger.

Prøv fra i dag at lægge mærke til, hvilke ord du bruger mest, når du omtaler dig selv og det, du laver. Bruger du mest passivt eller aktivt sprog? Ved at give dit sprogbrug opmærksomhed og langsomt udskifte ordene, når du tager dig selv i at bruge de passive ord, vil du også langsomt mærke en forandring. Det føles anderledes at vælge at gøre noget, fremfor at burde gøre noget. Når du vælger, er det dig, der har styringen og bestemmer. Det vil gøre dig godt!

Tag styringen tilbage – start med dit sprog fra i dag.

Bedste hilsner

Anja Enggren

 

Dette er blot en af de mange emner, vi arbejder med i et stressforløb. Alle redskaber tilsammen gør en markant forskel. Læs mere om stressforløbet – ”Din vej ud af stress”, hvor du ikke kun kommer din stress til livs, men hvor du også lærer nye ting om dig selv, som vil gavne dig resten af livet. Derfor kalder jeg det livsændrende forløb.

DEL DETTE INDLÆG
ANDRE INDLÆG
Scroll to Top

Drømmer du om en hverdag med glæde, energi og overskud?

Få adgang til webinaret… 

“Nej tak til stress – Ja tak til bedre søvn” 

og få værktøjer til at komme stress til livs samt gode søvnråd til at optimere din søvn fra i dag. 

Du tilmelder dig samtidig inspirerende nyhedsbrev om stress og søvn, nyheder og kurser – nul spam.