Naturen heler stress sorg søvn

Vil du have mere overskud? Tag en naturpille

Lægen ordinerer motion mod stress

Du har hørt det mange gange, motion er godt! Selv lægen ordinerer det. Men ved du også, hvordan en gåtur i naturen påvirker vores stressniveau?

Skab balance i ubalancen

Motion er godt for vores fysiske og psykiske sundhed. Men vidste du også, at en gåtur på 20-30 min. i naturen sænker dit kortisolniveau? Kortisol er et af stresshormonerne, der er i ubalance, når du føler dig overbelastet. Ubalancen af kortisolniveauet kan have alvorlige konsekvenser for dit helbred, og også påvirke din mentale formåen på kort sigt. Kortisol hæmmer vores immunsystem og øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper i hjerne og hjerte, men det påvirker også vores hjerne i den grad, at vi husker dårligere, har sværere ved at koncentrere os, samt at vi føler os sårbare og har svært ved at sove.

Koncentrationsbesvær og søvnløshed er blot nogle af de typiske symptomer, jeg møder hos personer, der føler stress. Og det er vigtige signaler vores kloge krop sender, og som vi skal lytte til.

En af medicinpillerne – naturpillen – kan være en daglig gåtur omgivet af natur.

Så hvad er gevinsterne ved en daglig naturpille?

Gevinsterne er, at du
  • Sænker kortisolniveauet
  • Klarer hjernen
  • Får en bedre søvn
  • Får mentalt overskud
  • Øger immunsystemet  

Hvordan kommer jeg i gang?

  • Begynd at gå en daglig tur. Del gerne oplevelsen med familien.
  • Find ud af hvordan og hvornår samt evt. med hvem, du kan fortsætte din daglige tur. 
  • Fortæl om din nye vane på arbejdet eller derhjemme, så de ved, at det er vigtigt for dig og kan støtte dig i det.
  • Husk, at hver gang du tager en naturpille (går en tur), giver du dig selv en gave, for du er den vigtigste i dit liv.

Selv mærker jeg dagligt, hvordan naturen påvirker mig. Jeg flyttede på landet for 2 år siden, og det første jeg gør, når jeg kommer hjem, er, at gå en tur i min have og skue ud over markerne. Der breder sig straks en indre ro, og mine skuldre sænker sig. Jeg håber, at du vil opleve det samme.  

Rigtig god fornøjelse med din daglige naturpille.

Læs mere om den evidensbaserede undersøgelse. 

Bedste hilsner, 

Anja Enggren

Stresscoach og Sorgrådgiver

DEL DETTE INDLÆG
ANDRE INDLÆG
Scroll to Top

Drømmer du om en hverdag med glæde, energi og overskud?

Få adgang til webinaret… 

“Nej tak til stress – Ja tak til bedre søvn” 

og få værktøjer til at komme stress til livs samt gode søvnråd til at optimere din søvn fra i dag. 

Du tilmelder dig samtidig inspirerende nyhedsbrev om stress og søvn, nyheder og kurser – nul spam.