Kan man sørge over en kollega og leder?
”Men han døde jo i november. Kan jeg så stadig være ked af det?” Kvinden kunne ikke holde tårerne tilbage. Hun var dukket op til en stressworkshop, hvor jeg som en sidebemærkning gjorde opmærksom på, at en del sorgramte bliver sygemeldt med stress. Denne kvinde var på vej tilbage til arbejdet, og hun havde ikke relateret sin stress til den sorg, hun gik og skjulte.
Mine tanker vendte tilbage til kvinden efter workshoppen. Hendes oplevelse og omstændighederne er gode eksempler på, at sorghåndtering på arbejdspladsen har sin berettigelse, og at hendes stresssygemelding måske kunne have været undgået, hvis hun var blevet mødt og forstået omsorgsfuldt, og at arbejdspladsen havde anerkendt hendes sorg.
Hvorfor tænker jeg det?
Anerkend andres sorg
Den korte historie, hun fortæller, er, at hun i november mistede sin leder gennem 8 år. Lederen var kræftsyg og var kort tid tilbage på arbejdet, hvorefter han pludselig døde. Kvinden havde ikke set det komme. Hun troede, at han var tilbage, fordi han var i bedring. Desværre var kvinden syg og ikke på arbejde, da hun fik beskeden om hans pludselige død. Da hun vendte tilbage til arbejdet efter nogle dage, talte man ikke længere om ham. Medarbejderne fik endda besked på ikke at møde op til bisættelsen, men da hun insisterede, fik hun besked om, at hun i hvert fald ikke skulle deltage til gravøl. Ved flere lejligheder fortæller hun, at hun har det svært, men sorgen bliver ikke taget alvorligt. I stedet er der en undertone af, at hun må se at komme videre.
Det er vigtigt, at vi får anerkendt vores sorg, og ikke føler os alene med den. Andre kan ikke definere, om vores sorg er berettiget eller ej. Sorgen afhænger bl.a. af vores relation og tilknytning til den, vi savner i vores liv. Lægger vi låg på sorgen og stiller en facade op, kan det komplicere sorgen.
Acceptér din sorg
Får du ikke accept af sorgen fra dine omgivelser, kan det være svært selv at stå ved den. Ofte spejler vi de forventninger til vores adfærd, som vi bliver mødt af. Og det kombineret med at mange stadig tror, at sorg er noget, vi skal igennem, og hvis der er gået et halvt år, så må vi da også være videre. Når vi så ikke føler, at vi er videre, tænker vi måske: ”Nu må jeg også tage mig sammen”, ”De andre er videre. Hvad er der galt med mig?” I virkeligheden er et halvt år ingenting i forbindelse med sorgprocessen. Sorg kan tage årevis, og vi skal ikke igennem en sorg, men i stedet acceptere, at vi skal leve med sorgen. Den bliver en del af os og vores bagage. Så sørger du stadig efter et halvt år, er der ikke noget galt med dig. Du er helt normal. Det er du også, når du bliver ked af det efter 1 eller 2 år. Du savner bare én person, der har betydet noget for dig.
Vi kan ikke definere andres sorg ud fra, hvordan vi selv har det. Vi er nødt til at være nysgerrige og lyttende og om nødvendigt sidestille sorg med stress, så vi får øjnene op for, at sorgramte medarbejdere skal hjælpes langsomt tilbage til arbejdspladsen med hensyntagen til de ressourcer, medarbejderen har i en meget belastende tid.
Lad os tale om sorg på arbejdspladserne. Der skal ikke så meget til. Empati, omsorg og forståelse er nøgleordene. Vi er hele mennesker, og kan ikke lægge sorgen fra os derhjemme. Slet ikke, når det er kollega, vi har mistet.
Bedste hilsner
Anja Enggren
Trivselskonsulent – Stress-Sorg-Søvn
