Undskyld – men jeg stortrives
I en tid hvor alt omkring mig tilsyneladende er kaotisk, stortrives jeg. Ja, jeg tør næsten ikke sige det højt, nu hvor alle andre synes at hige efter den hverdag, som de kender. Men er det nu også alle? Selvom vi befinder os i en situation, som ingen af os tidligere har oplevet, kan jeg ikke undlade at stille mig selv spørgsmålet: Hvad er det positive udfald af denne situation? Hvad kan vi lære? Og hvad kan vi bruge det til fremadrettet? Kriser foranlediger ofte større selvindsigt. Det er igennem mine personlige kriser, at jeg har oplevet størst udvikling og forandring. Mon en corona-krise kan bidrage med det samme?
Generationer er enige: ”Vi lever et roligere liv”
Den seneste tid har jeg observeret og reflekteret over andres og egne reaktioner. Der er ingen tvivl om, at forskelligheder bliver tydeligere, når vi bliver pressede eller står overfor forandringer, som vi er usikre overfor. Og vores personlighedstyper reagerer selvfølgelig forskelligt. Der er stereotyperne, nemlig de ekstroverte, der higer efter deres store sociale omgangskreds, og ved siden af de introverte, der nyder roen og fordybelsen. Når jeg lettere provokerende stiller spørgsmålet, om det nu også er alle, der mistrives, så er det fordi, at jeg i de nærliggende uger har hørt flere generationer sige det samme: ”Vi lever et roligere liv”. Og det er lige præcis det, et roligere liv, som jeg som stresscoach ofte hører mine coachees efterlyse, og som jeg derfor uundgåeligt blev nysgerrig på. Her følger et par eksempler.
Og det må gerne fortsætte!
En mor til 3 børn fortæller mig, at selvom der er hjemmeundervisning, og det har jeg virkelig respekt for, så elsker hun den boble, som hendes familie lige nu lever i. Hun nyder weekenderne, som ikke er proppede med arrangementer, og hun nyder ikke at skulle fragte børnene rundt til fritidsarrangementer og legeaftaler alle ugens dage. Der er ro på! Og det må gerne fortsætte lidt endnu.
En ung studerende pige udstråler en ro og balance, som jeg ikke har set hos hende i et stykke tid. Jeg spurgte hende, hvorfor hun mon tror, at hun har det sådan netop nu, eftersom hun tidligere har tenderet til stresstilstand i et travlt arbejds-, studie- og fritidsliv. Igen var svaret, at der er mere ro på, og at det er nemmere at fordybe og koncentrere sig, når der er færre ting at skulle forholde sig til.
De to ovenstående eksempler er måske forventelige, men da jeg også hørte et pensioneret par sige: ”Ja, der er faktisk mere ro på i disse dage”, gik jeg for alvor i refleksion over, hvad der kunne komme af gode ting efter corona-tiden, hvis vi lytter til, hvad vi selv siger. At et pensioneret par, der jo fuldstændig selv bestemmer, hvad de vil bruge deres tid til, også synes, at denne tid giver mere ro, er da tankevækkende. De er begge meget aktive i forhold til sport, bestyrelsesarbejde og diverse interesseklubber, men i en periode er det egentlig meget rart ikke at skulle afsted til noget planlagt hele tiden, udtrykte de.
En fleksibel hverdag giver energi
Jeg selv stortrives som sagt med situationen. Jeg negligerer ikke virkeligheden omkring mig og trives bestemt ikke med de mange syge og dødsfald i verden. Jeg trives ikke med, at de ældre ikke kan se deres nærmeste, og jeg trives ikke med den økonomiske krise og de mange mennesker, der har mistet job eller forretning, eller at familier er maksimalt pressede, fordi de både skal passe job og undervise børn. Bestemt ikke. MEN personligt stortrives jeg med at arbejde hjemme, med at have tid til fordybelse og koncentration, med at slippe for storrumsarbejde og konstante forstyrrelser og med ikke at skulle fare ud ad døren hver morgen og hænge i kø i trafikken, selvom jeg kører tidligt. Jeg trives med fleksibiliteten, og at jeg kan hente energi i løbet af dagen ved at gå en tur i skoven, hvis det er det, som jeg trænger og har lyst til. Jeg trives med at sidde ved mit skrivebord og skue henover skærmen, alt imens jeg kan følge med i landmandens pleje af markerne og fuglenes leg i vinden. Det giver mig en dyb følelse af ro. Og det er næsten skræmmende at opleve, hvor meget mere energi jeg har til andet end arbejde. Jeg er ikke fuldstændig blæst i hovedet efter en dag fuld af forstyrrelser på kontoret, og både effektivitet og kvaliteten af mit arbejde, tror jeg, er væsentligt højere. Faktisk læste jeg en artikel om, at 3-4 timers hjemmearbejde svarer til, hvad man når i et storrumskontor. Ah hva’be’ha’r! Og ja, jeg er introvert og har derfor ikke den udfordring, at jeg konstant skal hente energi i andres selskab eller bekræftelse. I stedet kan jeg bruge tiden, som jeg sparer på transport, på at have et liv ved siden af mit job – uden at være træt. Jeg har både tid og energi til at kaste mig over andre passioner i mit liv, og det er fantastisk. Og denne energi, er jeg sikker på, også vil smitte af på mit arbejde. Jeg er heldig, at det kan lade sig gøre. Det er selvfølgelig ikke alle jobs, der kan udføres fra skrivebordet, men vi er mange, der kan.
En unik mulighed for at træde ud af hamsterhjulet
Mit budskab med disse refleksioner er, at vi, der stortrives med mere ro i hverdagen, måske skal tage et ekstra kig på vores ”normale” liv. Hvad skal der til, for at vi kan fortsætte med at stortrives, når vi vender tilbage til hverdagen efter corona-krisen? Hvad er det for små knapper, vi hver især kan skrue på, for at roen fortsætter i vores liv? Måske det netop var denne vanvittige afbrydelse af det normale, der skulle til for at bryde det hamsterhjul, som mange er fanget i? Så længe hjulet kører, kan det være svært at få øje på, hvad man kan ændre eller skrue ned for, for at opleve en bedre balance og ro i ens liv. Og nu hvor corona-krisen har sat en kæp i hjulet, bliver vi tvunget til at stoppe op og få det bedste ud af en, for mange, anderledes hverdag. Så hvad kan du få ud af situationen?
Et nuanceret fremtidsbillede: Hvilke knapper vil du justere på?
Regeringen er langsomt og usikkert ved at åbne landet igen. Nu har vi muligheden for som individer og samfund at vurdere, hvad vi kan lære af krisen. Jeg vil undlade at forholde mig til samfundet, men blot påpege, at virksomheder måske er blevet inspireret til en mere fleksibel tilgang til arbejdslivet, som også forbedrer trafik og miljø. Og som samfund har vi et enormt problem i forhold til stress, som jeg endnu ikke har set vores regering komme med konkrete løsninger på, men måske krisen inspirerer til nye løsninger. Ligesom krisen måske også inspirerer til, at vi generelt gerne vil hinanden mere. Hjælpe, støtte, synge, være nærværende sammen på andre måder, end vi har været vant til.
Som individer derimod bestemmer vi selv, hvordan vores liv skal se ud – også efter krisen. Vi kan vælge til og vælge fra. Ønsker du at vende tilbage til præcist det samme liv, eller har du fået øje på nogle knapper, som du gerne vil justere lidt på? Trykke på? Løsne på? Små forandringer er også forandringer, og store forandringer starter i det små. Jeg vil blot inspirere dig til at gribe chancen for at tilrettelægge din fremtidige hverdag, så den giver dig mest mulig energi – og ro.
Mine egne refleksioner vil helt sikkert få konsekvenser for mit liv fremadrettet, og det glæder jeg mig til at udfolde indenfor den bane, jeg kan boltre mig på. Kriser er som nævnt ofte roden til udvikling og forandring. Så hvad er dine egne refleksioner, og hvad tager du med dig? Måske har du oplevet mere nærvær med dine børn og kære. Måske har du også nydt roen. Måske har du fundet ud af at nøjes med mindre, eller at de aktiviteter, du normalt bruger tid på, faktisk kan klares på anden vis, som bidrager til mere ro og balance i familien. Også kreative løsninger og virtuelle kom-sammen-arrangementer har set dagens lys og nye rytmer har fundet sit leje i mange familier. Vi har forholdsvis hurtigt accepteret situationen efter det første chok og kan nu begynde at ane en fremtid efter corona-krisen, selvom den vil trække en lang hale af alvorlige konsekvenser efter sig. Inden for min egen lille boble vil jeg stortrives lidt endnu og i nærmeste fremtid slås for et mere fleksibelt arbejdsliv, som jeg helt sikkert vil savne, og så vil jeg glæde mig til at kramme mine kære, som for mig har været mit største savn.
Jeg vil ønske dig held og lykke med, hvad end du beslutter dig for.
Bedste hilsner,
Anja Enggren
Stresscoach og Sorgrådgiver
