stress og tankemylder

Tilbage efter ferien – 6 gode råd

For mange år siden læste jeg en Anders And historie, som jeg stadig husker, fordi den var så overraskende.

Anders And skal vælge en ferie, og han har to muligheder. På det ene billede vender jublende glade feriegæster hjem fra en ferie. På det andet billede er det trætte, udmattede feriegæster, der kommer slæbende med deres bagage. Anders And vælger naturligvis den ferie, hvor gæster vender glade hjem og får sit livs værste ferie. Forklaringen er, at det billede Anders And så, var feriegæster, der jublede over endelig at være sluppet hjem fra netop den værste ferie i deres liv. De trætte og udmattede gæster havde blot brugt al deres krudt på en skøn ferie.

er din hverdag lidt anders and?

Helt tæt på virkeligheden er denne historie nok ikke – og dog. Mange bruger så meget krudt på at servicere, please og gøre andre glade og tilfredse, at de glemmer selv at lade op. Faktisk kan det være så anstrengende at holde ferie, at de glæder sig til at vende tilbage til arbejdet.

Andre bliver mindet om, at der er andre ting i livet end arbejdet. At de netop har fundet energi i at bruge tiden på noget eller nogen, der gør dem glade. Kan du genkende, kan du tænke over, hvordan du kan holde fast i elementer af ferien – små ting i hverdagen, som giver dig glæde og energi.

Og andre igen begynder at sove dårligt om natten i dagene op til feriens sidste dag, da de ved, hvad der venter; hamsterhjulet kører igen og bare tanken om stressede morgener, madpakker, hente og bringe, dagligdagens gøremål, planlægning og koordinering i ét væk. Pyh ha!

6 gode råd - på arbejde efter ferien

6 gode råd - vend godt tilbage til arbejdet

Uanset hvilken ferie du har haft, er den gode tilbagevenden til arbejdet vigtig, og her kan du være opmærksom på følgende:

  1. Start midt i ugen, så du starter med følelsen af at have en kort uge foran dig.
  2. Første og anden arbejdsdag er blokkeret i kalenderen, så ingen kan booke dig til møder mv. Du kommer til bunds i din indbakke – sletter, arkiverer og prioriterer aktioner og opgaver. Dag 2 planlægger du opgaverne i kalenderen og begynder så småt at tage hul på din prioriteringsliste.
  3. Vær særligt god til at holde pauser, gå en tur og få frisk luft. Du skal langsomt op i gear.
  4. Start med korte dage og som maximum almindelige arbejdsdage. Lange dage for at indhente eller komme hurtigt til bunds i bunkerne er NO GO.
  5. Bed om hjælp hvis det ser særligt uoverskueligt ud.
  6. Mange vender op og ned på døgnrytmen. Det er vigtigt at komme tilbage til den normale rytme af hensyn til den gode nattesøvn. Vend gradvist tilbage til normal rytme de sidste dage af ferien eller tage en ”kold tyrker”. Det er vigtigt at gå i seng og stå op samme tid hver dag samt at undgå middagsluren, som du måske har nydt i ferien.

På samme vis kan du være opmærksom på kollegaer eller leder, der vender tilbage. Giv dem plads og tid til at lande og spørg nysgerrigt ind til deres ferie

symptomer vender tilbage

Hvis du gik på ferie med stresssymptomer og tænkte, ”jeg skal bare lige have 3 ugers ferie, så bliver alt godt”, så håber jeg, at du fik ret. Sandsynligheden er nok snarere, at du var syg eller voldsomt træt den første uge af din ferie, fordi du endelig gav din krop lov til at slappe af. Og resten af ferien havde du svært ved at finde ro og glæde. Da ferien nærmede sig sin afslutning, blev din søvn yderligere forstyrret, og symptomerne på din stress forværredes ved tanken om, at du skulle tilbage til arbejdet.

De færreste kan aflive stresssymptomer på en ferie, fordi symptomer ikke kommer fra den ene dag til den anden. De oparbejdes over en længere periode, og derfor kræver det også en længere periode at afstresse.

søg hjælp og find balancen

Livet er for kort til stress og dårligt liv. Har du stress i dit liv, er min anbefaling, at du tager dig selv alvorligt og gør noget ved det. Stress påvirker vores hjerne, søvn, helbred, humør og sociale liv mv. Vent ikke til dit liv er helt Anders And. Søg den hjælp, du har brug for.

Du kan læse meget mere om både stresssymptomer og gode råd her: anjaenggren.dk/stresscoaching/

Bedste hilsner

Anja Enggren

Trivselskonsulent – Stress-Sorg-Søvn

DEL DETTE INDLÆG
ANDRE INDLÆG
Scroll to Top

Drømmer du om en hverdag med glæde, energi og overskud?

Få adgang til webinaret… 

“Nej tak til stress – Ja tak til bedre søvn” 

og få værktøjer til at komme stress til livs samt gode søvnråd til at optimere din søvn fra i dag. 

Du tilmelder dig samtidig inspirerende nyhedsbrev om stress og søvn, nyheder og kurser – nul spam.